Timeregistrerings- og lønindstillinger

I denne artikel

Lønindstillinger

På fanen Indstillinger under Administration → Lønindstillinger finder du forskellige indstillinger relateret til løn og timeregistrering:

Generelt

I sektionen Generelt finder du indstillingen “Markér nye timeregistreringer”:

Hvis denne indstilling er slået til, vil nye timeregistreringer, som du opretter under fanen Sager → Timeregistrering, automatisk være markeret til godkendelse:

Ændringer gemmes ved at klikke på .

Lønindstillinger

I sektionen Lønindstillinger kan du fastsætte følgende indstillinger:

  • Kunde-id hos lønbureau: Her indsætter du det kunde-id, som I har hos lønbureauet.
  • Lønbureau: Her vælges jeres lønbureau.
  • Standardenhed på løndele: Standardenhed til visning på ugeoversigten, fx T (timer).
  • Gruppér lønlinjer: Indstillingen gør, at timeregistreringer på medarbejdere bliver grupperet på lønart.
  • Send mail til montør: Aktivér afsendelse af mails til medarbejdere i forbindelse med timeregistrering og lukning af lønperioder. For at medarbejderen kan modtage disse mails, skal følgende betingelser være opfyldt:
    • Indstillingerne “Modtag mail ved timeregistrering” og “Modtag mail med timeregistreringshistorik ved lukning af lønperiode” skal være aktiveret for medarbejderen.

    • Den løndel, der anvendes til timeregistrering, skal have en angivet lønart.

    Det er samtidig muligt at sætte en fast BCC mail-modtager på disse mails. 
                                             

  • Anvend enheder på løndele: Giver dine medarbejdere mulighed for at vælge enhed ved timeregistreringer.
Ændringer gemmes ved at klikke på .

Timeregistrering via hjemmeside

Under Timeregistrering via hjemmeside kan du vælge, hvad der skal ske, hvis brugeren foretager følgende handlinger:

  • Timeregistrering i en ikke-åben finansperiode
  • Timeregistrering på en afsluttet sag
  • Flytning af timer fra sag til en ikke-åben lønperiode, og omvendt

I de tre tilfælde kan du vælge mellem følgende tre muligheder:

  • Gør intet
  • Advar brugeren
  • Blokér registrering

Ændringer gemmes ved at klikke på .

Appindstillinger

På fanen Appindstillinger under Administration → Lønindstillinger finder du diverse indstillinger relateret til timeregistrering via app:

Generelt

Under Generelt kan du bestemme følgende indstillinger:

  • Start- og sluttidspunkt skal være påkrævet ved timeregistrering: Montører skal angive et start- og sluttidspunkt ved timeregistreringer i appen.
  • Note er påkrævet ved timeregistrering: Montører skal skrive en note ved timeregistreringer i appen.
Ændringer gemmes ved at klikke på .

Timeregistreringer

Under Timeregistreringer kan du bestemme følgende indstillinger:

  • Minutintervaller i “Varighed”: Her kan du vælge, hvilket minutinterval medarbejdere kan registrere arbejdstid i, når de timeregistrerer via appen. Dette kan være nyttigt, hvis du fx ønsker, at arbejdstid kun kan registreres i hele kvarterer, 30-minutters intervaller eller lignende.
  • Handling ved registrering i ikke-åben lønperiode: Her vælger du, hvad montøren skal mødes af i appen, hvis de forsøger at registrere timer i en lukket lønperiode.
Ændringer gemmes ved at klikke på .

Vis lønudgifter i timeoversigten

Under Vis lønudgifter i timeoversigten kan du vælge, hvilke typer lønudgifter der skal være synlige i appen:

  • Basisløn
  • Øvrig arbejdsløn
  • Overtidstillæg

Ændringer gemmes ved at klikke på .

Vejledninger