Momsindstillinger og momstyper
Relaterede emner
I denne artikel
Momsindstillinger
Under Administration → Momsindstillinger findes diverse momsrelaterede indstillinger og foretage følgende:
- Fastsætte momsperioden samt ændre indstillinger, der påvirker de kassekladder, der oprettes fra momsopgørelser.
- Oprette forbindelse til skat.dk, så I kan overføre jeres momsopgørelser til SKAT via E-Komplet.
- Opsætte afgiftskonti.
- Oprette og administrere de momstyper, som herefter kan sættes på finanskonti.
Momsperiode
Momsperioden (halvårligt, kvartalsvis eller månedsvis) vælges i boksen “Momsindstillinger” under Administration → Momsindstillinger:
Forbindelse til skat.dk
Denne vejledning beskriver, hvordan I opretter forbindelse til skat.dk, så I kan indberette dine momsopgørelser til SKAT via E-Komplet.
1. Gå til Administration → Momsindstillinger.
2. Klik på
i boksen “Momsindstillinger”:
3. I det vindue, der nu vises, klik på
:
4. Log ind med jeres virksomheds MitID.
5. Vælg “NemVirksomhed – adgang for regnskabssystemudbyder”, og klik på
:
6. Udfyld E-Komplets CVR-nummer “34587655“, og klik på
.
7. Klik på
.
8. I vil nu se en grøn bjælke i E-Komplet:

9. Funktionen
under Momsindstillinger vil herefter være gråmarkeret.
Kassekladdeindstillinger til momsopgørelse
I boksen “Kassekladdeindstillinger til momsopgørelse” under Administration → Momsindstillinger fastsættes følgende indstillinger:
- Systemkonto: Her vælges konto til postering af momsdifferencen på jeres momsopgørelser. Ved oprettelse af kassekladder til jeres momsopgørelser, vil der altså automatisk blive oprettet en systempostering på denne konto.
- Dato for kassekladdelinjerne: Angiver den dato, der skal stå på posteringerne i kassekladden. Vi anbefaler at bruge Periodens slutdato.

Valg af afgiftskonti
I boksen “Afgiftskonti” under Administration → Momsindstillinger er det muligt at vælge finanskonti til bogføring af diverse typer afgifter.
Momstyper
I sektionen “Momstyper” under Administration → Momsindstillinger kan I administrere de momstyper, der kan sættes på jeres finanskonti.
Momstypen på en finanskonto afgør, hvilken konto momsen bliver bogført på, og danner grundlag for data på momsopgørelsen. Det er derfor vigtigt, at I sætter momstyperne korrekt op, da de i sidste ende styrer, hvor meget moms der skal indberettes til SKAT.
Anvendelsen af momstyper sikrer, at der ikke er behov for at oprette specifikke finanskonti til hver type moms. For eksempel er det ikke nødvendigt at have separate salgskonti til indenlandsk salg, EU-salg og salg til lande uden for EU. Ved at bruge momskoder kan moms håndteres ved bogføring på én købs- eller salgskonto, hvor den relevante momskode anvendes.
I kan oprette momstyper til forskellige formål, afhængigt af om det drejer sig om salg eller køb, varer eller ydelser, samt om det er indland, EU eller udland. Hvis I er i tvivl om, hvilke momstyper og finanskonti I har brug for, anbefales det, at I kontakter jeres revisor.
Bemærk: Systemet betragter to momstyper som identiske, hvis “Sats”, “Momstype” og “Satstype” er ens, selvom navnene er forskellige.
Sådan oprettes en momstype
Denne vejledning beskriver, hvordan der oprettes en momstype.
1. Gå til Administration → Momsindstillinger.
2. Klik på
øverst i sektionen “Momstyper”:
3. I dialogboksen, som nu åbner, kan følgende felter udfyldes:
- Navn: Navn på momstypen.
- Finanskonto: Finanskonto, momsen skal bogføres på.
- Momstype: Her vælges der om moms er indgående eller udgående, dvs. om der er tale om købs- eller salgsmoms.
- Køb/indgående
- Køb/omvendt betalingspligt
- Salg/udgående
- Salg/omvendt betalingspligt
- Satstype: Her kan der vælges mellem forskellige satstyper alt efter, hvilken momstype der er valgt i feltet ovenover. Satstyper bruges til udspecificering af sektionen “Supplerende oplysninger” på jeres momsopgørelser.
- Modkonto: Feltet udfyldes ved omvendt betalingspligt.
- Sats: Hvor mange procenter moms der skal trækkes.
- Standardmomskode: Den offentlige standardmomskode, som denne momstype mapper til.
4. Klik på
.
Momstypen er hermed oprettet og kan nu sættes på konti.
Bemærk: Systemet betragter to momstyper som identiske, hvis “Sats”, “Momstype” og “Satstype” er ens, selvom navnene er forskellige.
Sådan rettes en momstype
Denne vejledning beskriver, hvordan en momstype rettes.
1. Gå til Administration → Momsindstillinger.
2. Klik på
ud for den momstype, som I vil rette, under “Handlinger” i tabellen “Momstyper”:
3. I vinduet, der nu vises, kan følgende indstillinger rettes:
- Navn: Navn på momstypen.
- Finanskonto: Finanskonto, momsen skal bogføres på.
- Momstype: Her vælges mellem følgende:
- Køb/indgående
- Køb/omvendt betalingspligt
- Salg/udgående
- Salg/omvendt betalingspligt
- Satstype: Her kan I vælge mellem forskellige satstyper alt efter, hvilken momstype der er valgt i feltet ovenover. Satstyper bruges til udspecificering af sektionen “Supplerende oplysninger” på jeres momsopgørelser.
- Modkonto: Feltet udfyldes ved omvendt betalingspligt.
- Sats: Her angives satsen.
- Standardmomskode: Den offentlige standardmomskode, som denne momstype mapper til.
4. Klik på
.
Momstyper ved opstart
Hvis I vælger at bruge jeres egen kontoplan ved opstart, så opretter vi de momstyper der findes i den kontoplan, vi får tilsendt. Denne opsætning kan variere fra virksomhed til virksomhed, alt efter om I handler med EU/udlandet.
Hvis I vælger E-Komplets standardkontoplan ved opstart, så vil følgende momstyper blive oprettet:
Navn | Type | Satstype | Sats | Finanskonto | Finanskontonavn |
I25 | Køb/indgående | Køb, indland | 25.00% | 8740 | Indgående moms |
Momsfri – Køb | Køb/indgående | Køb, indland | 0.00% | 8740 | Indgående moms |
Momsfri – Salg | Salg/udgående | Indland uden moms | 0.00% | 8720 | Udgående moms |
Repr. | Køb/indgående | Køb, indland | 5.26% | 8740 | Indgående moms |
U25 | Salg/udgående | Salg indland | 25.00% | 8720 | Udgående moms |
- I25: Moms af almindelige vare- og ydelseskøb i Danmark.
- Momsfri – Køb: Denne momstype bruges til registrering af køb af momsfrie ydelser og varer, såsom banktjenester, kurser og undervisning, visse kulturelle ydelser m.m.
- Momsfri – Salg: Denne momstype bruges til registrering af salg af momsfrie ydelser og varer. Det kan fx være skrotmoms, som giver virksomheder mulighed for at få momsrefusion ved salg af skrot eller affald. Det betyder, at virksomheder, der handler med skrot, ikke opkræver moms ved salget, men de kan stadig fradrage moms af indkøb, der relaterer til skrotaktiviteter.
- Repr.: Repræsentationsmoms bruges til at fradrage momsudgifter i forbindelse med repræsentation og forrentningsforbindelser. Det kan fx være udgifter til restaurantbesøg, events, gaver til kunder og samarbejdspartnere.
- U25: Moms af almindelige vare- og ydelsessalg i Danmark.
Det er vigtigt at følge de specifikke regler og retningslinjer fra SKAT for korrekt anvendelse af momstyper. Hvis I er i tvivl om, hvilke momstyper I skal anvende, kan I altid søge hjælp på SKATs hjemmeside eller kontakte en autoriseret revisor for råd.