Primoposter på sager
Relaterede emner
I denne artikel
Primoposter på sager
Under Administration → Generelt → Import/Eksport → Primoposter henvises der ikke til primoposteringerne i jeres finansregnskab, men udelukkende kun til primoposter på sager og stadeopgørelser – dvs. de sager, som I tager med fra et gammelt system og over i E-Komplet ved opstarten.
Hvis der har været faktureret og/eller tilføjet timer eller materialer i jeres gamle system, kan disse tal indsættes i E-Komplet under Administration → Generelt → Import/Eksport → Primoposter:
Bemærk: Der kan ikke indtastes primoposter, hvis der er faktureret i E-Komplet. Altså skal primoposterne indtastes lige efter sagen og tilbudslisten er oprettet.
Sådan indtastes primoposter på en sag
Denne vejledning beskriver, hvordan I indtaster primoposter på en sag.
1. Gå til Administration → Generelt → Import/Eksport → Primoposter:
2. I toppen af denne side kan I udfylde følgende felter:
- Dato: Registreringsdato på sagen. Dette vil typisk være dagen inden jeres E-Komplet opstart – altså starter man pr. 1. januar, vil man typisk vælge 31. december.
- Sag: Sagen, som primoposterne skal sættes på. Søg på enten sagsnummer eller sagsbeskrivelse.
- Primopost – materialer: Totalen for materialeomkostninger fra jeres gamle system.
- Primopost – løn: Totalen for lønomkostninger fra jeres gamle system.
- Primopost – omsætning: Hvad der tidligere er faktureret i omsætning.
- Skal timer faktureres?: Her har I mulighed for at vælge, om timerne skal faktureres eller ej. Er der sat flueben heri, vil de indtastede lønomkostninger blive tilføjet som en fakturalinje, når der oprettes en ny salgsfaktura på den valgte sag.
3. Klik på
.
4. Primoposterne er nu oprettet og vil vises i tabellen nedenfor. De vil ligeledes ses på sagsoversigten.
Primoposter på stadeopgørelser
Hvis den indtastede sag faktureres i form af en stadeopgørelse, vil I få en besked om, at I kan tilføje primoposterne på omsætningen, så det kan passes ind med tilbudslisten der er lagt på sagen.
Når I klikker
, vil nedenstående billede komme frem, hvor du kan taste udført % direkte ind på stadelinjerne fra tilbudslisten. Altså vil du fx kunne indskrive, at der tidligere er faktureret 20% af ét stadeben og 40% af et andet.
Din fremtidige fakturering af stadeopgørelsen i E-Komplet vil dermed køre videre med udgangspunkt i de procentsatser, som du tidligere har faktureret.
Oversigten over primoposter
Under Administration → Generelt → Import/Eksport → Primoposter vises alle de indtastede primoposter:
Ud for hver registrering kan du se følgende oplysninger.
- Dato: Registreringsdato på sagen.
- Sag: Sagsnummer primoposterne er sat på.
- Primopost – materialer: Materialeomkostninger anført ved oprettelse af registreringen.
- Primopost – omsætning: Beløb som tidligere er faktureret i omsætning.
- Primopost – løn: Lønomkostninger anført ved oprettelse af registreringen.
- Oprettet dato: Dato for indtastning.
- Oprettet af: Brugernavn på den bruger der har oprettet registreringen.
- Montørtimer på faktura: Viser, om der ved oprettelse af registreringen er blevet valgt, at de indtastede lønomkostninger skal faktureres.
Sådan rettes en primopostering
Denne vejledning beskriver, hvordan I retter en primopostering.
1. Gå til Primoposter under Administration → Generelt → Import/Eksport.
2. Søg den pågældende registrering frem.
3. Klik på
under Handlinger:
4. Data fra registreringen vil nu blive vist i felterne øverst på siden:
5. Her kan I rette følgende:
- Dato: Registreringsdato på sagen. Dette vil typisk være dagen inden jeres E-Komplet opstart – altså starter man pr. 1. januar, vil man typisk vælge 31. december.
- Sag: Sag registreringen er sat på.
- Primopost – materialer: Totalen for materialeomkostninger fra jeres gamle system.
- Primopost – løn: Totalen for lønomkostninger fra jeres gamle system.
- Primopost – omsætning: Hvad der tidligere er faktureret i omsætning.
- Skal timer faktureres?: Er der sat flueben heri, vil de indtastede lønomkostninger blive tilføjet som en fakturalinje, når der oprettes en ny salgsfaktura på den valgte sag.
6. Klik på
.
Sådan slettes en primopostering
Denne vejledning beskriver, hvordan I sletter en primopostering.
1. Gå til fanen Primoposter under Administration → Generelt → Import/Eksport.
2. Søg den pågældende registrering frem.
3. Klik på
under Handlinger ud for registreringen.
4. Klik på
.
