Momsafstemning

Momsafstemning i E-Komplet

Momsafstemningen under Finans → Moms → Momsafstemning er et redskab, du kan bruge til at afstemme den reelt bogførte moms op mod den momstype, som dine finanskonti er indstillet til at beregne ud fra.

Guiden herunder vejleder dig i, hvordan du laver en momsafstemning i E-Komplet.

1. Gå til Finans → Moms → Momsafstemning.

2. Angiv den periode, som du ønsker at afstemme for, ved at udfylde start- og slutdato øverst på siden.

3. Sætter du flueben i boksen Skjul posteringer med 0 difference, vil oversigten ikke medtage linjer, hvor der ikke er difference mellem den bogførte moms og den ud fra finanskontoen beregnede moms.

4. Tryk Enter eller .

5. Du får herved en oversigt over de konti, som der er bogført med moms på, inden for den valgte periode. 

Sådan læser du momsafstemningen

Oversigten viser nettosaldo, momstype og momssats, den bogførte og beregnede moms, samt differencen mellem disse.  Du kan ligeledes se, om der på kontoen er lavet posteringer uden momskode, og beløbet på disse.

Oversigten er grupperet efter momstypernes satstyper og indeholder følgende kolonner:

  • Kontonavn: Finanskonto nr. samt navn. Ved at trykke kan du få vist kontoudtoget.

  • Nettosaldo (DKK): Viser nettosaldoen for den valgte afregningsperiode i danske kroner.
  • Posteringer uden momskode (DKK): Beløb for posteringer bogført uden en momstype.
  • Moms: Viser procentsatsen for momstypen.
  • Momstype: Viser momstypen på finanskontoen.
  • Bogført moms (DKK): Viser den reelt bogførte moms på kontoen.
  • Beregnet moms (DKK): Beregner momsbeløbet ud fra nettosaldo og sats % på momstypen, som er knyttet til finanskontoen.
  • Difference (DKK): Beregner forskellen mellem kolonnen Bogført moms og Beregnet moms. Dette for at indikere, at der er bogført posteringer på finanskontoen, som afviger fra det der er beregnet ud fra sats % hørende til den momstype, som er knyttet til finanskontoen. Ved at klikke på kan du få vist et bilagsoversigt med afvigelser.
 
  • Vejledning til, hvordan du sætter en momstype på en finanskonto → »Kontoplan«.

Konti uden momstype

Har du konti på din kontoplan, som ikke har en momstype tilknyttet, men som der er blevet bogført moms på, da vil de blive listet nederst i oversigten under Konti uden momskode.

Er der blevet bogført med moms på finanskonti uden momstype, vil du kunne fange dem her.

Indholdsfortegnelse