Bilagsserie

Bilagsserier

Under Administration → Generelt → Bilagsserie kan man se alle de gældende bilagsserier.

I E-Komplet er der som udgangspunkt oprettet bilagsserier for entreprise- og spjældsager, manuelle posteringer, manuelle og elektroniske købsfakturaer, salgsfakturaer, tilbud, abonnementer og betalingsservice leverancenumre. Ønskes der andre nummerserier, kan dette nemt ændres.

På oversigten kan man se start- og slutnummer for hver bilagsserie, samt hvad det næste nummer i bilagsserien er. Derudover kan man se, hvem der senest har rettet i bilagsserien, hvem der har oprettet den, og om bilagsserien er delt.

Sådan retter du en nummerserie

Denne vejledning beskriver, hvordan du retter en nummerserie.

1. Gå til Administration → Generelt → Bilagsserie.

2. Klik på  under Handlinger ud for den bilagsserie, du ønsker at rette.

3. Hermed fremkommer nedenstående vindue.

4. Her kan du rette følgende:

  • Start: Første nummer i serien.
  • Slut: Sidste nummer i nummerserien.
  • Næste: Næste nummer der skal benyttes i serien.
  • Delt med: Det er også muligt at vælge om nummerserien skal være delt med en anden nummerserie. Serier der kan være delt er:
    • Spjæld og entreprise
    • Manuelle og elektroniske købsfakturaer

5. Klik på .

Indholdsfortegnelse