Hvad er den nye bogføringslov?
Folketinget vedtog d. 24. maj 2022 en ny bogføringslov, der moderniserer den gamle lov og nu stiller krav om, at virksomheder skal anvende digital bogføring. Det betyder helt konkret, at det fra 2024* vil være påkrævet, at virksomheder bogfører via et digitalt bogføringssystem. Læs mere om baggrunden for bogføringsloven »
For at efterleve kravet om digital bogføring, har du mulighed for at vælge mellem to forskellige løsninger:
- Et digitalt bogføringssystem (standardløsning, cloud-baseret eller hybrid-system). Dette skal være registreret i Erhvervsstyrelsens fortegnelse over godkendte bogføringssystemer, eller
- Et specialudviklet bogføringssystem. Her er det vigtigt at pointere, at du i dette tilfælde selv skal sikre, at systemet opfylder kravene efter §15 for digitale bogføringssystemer
* for virksomheder i regnskabsklasse A, er det først fra januar 2026.
