Køb materialer

Køb materialer

Er du kunde hos KlarPris og/eller ProSave, kan du bestille varer igennem disse leverandører direkte i E-Komplet.

Integrationen med KlarPris og ProSave sættes op i E-Komplet under Administration → Varer → »Kataloger«.

Du får hermed adgang til den pågældende leverandørs portal via fanen »Sagsoversigt« og via sektionen Køb materialer under fanen Sager.

KlarPris

Ønsker du at benytte dig af KlarPris, skal integrationen med KlarPris aktiveres i E-Komplet under Administration → Varer → »Kataloger« ved at sætte et flueben i boksen Brug KlarPris

Abonnement tegnes og betales direkte til KlarPris. 

Når integrationen er slået til, vil du i menubjælken under Sager → Køb materialer have fanen KlarPris.

KlarPris vil også være tilgængelig via »sagsoversigten«.

Via KlarPris-portalen kan du bestille materialer til dine sager. Når varerne er lagt på sagen, kan du sende bestillingen afsted til leverandøren og så vil fakturaren komme med på sagen.

Bestiller du varer denne vej, vil sagsnummeret blive sat som rekvisitionsnummer på alle købsfakturaer, og fakturaerne vil blive koblet direkte til sagen. 

Sagsnummer og leveringsadressen vil fremgå på bestillingen til jeres leverandør.

Under menu i KlarPris kan der findes Ordrehistorik, Analyseværktøj, Fakturakontrol, Projekter m.m.

Jublo

Inde på KlarPris ligger funktionen Jublo.

Når jeres kunder går til jeres hjemmeside, vil de have mulighed for at bestille en håndværker direkte fra hjemmesiden. Her er der sat op i planlægningen, hvilken medarbejder en privatkunde kan gå ind og bestille.

Kunderne har også mulighed for at bestille tilbud og foretage varekøb. Det er forskelligt, hvad der er slået til derinde alt afhængig af hvad I ønsker. 

ProSave

Er du kunde hos ProSave og ønsker at benytte dig af ProSave direkte via E-Komplet, skal integrationen med ProSave aktiveres under Administration → Varer → »Kataloger« ved at sætte et flueben i boksen Brug ProSave

Når integrationen er slået til, vil du i menubjælken under Sager → Køb materialer have fanen ProSave

ProSave vil også være tilgængelig via »sagsoversigten« – bestiller du materialer via ProSave herfra, vil sagsnummeret blive sendt med, så købsfakturaen kan kobles til sagen.

Indholdsfortegnelse