Momsopgørelse i E-Komplet

I denne artikel

Sådan opretter du en momsopgørelse

Denne guide beskriver, hvordan du danner en momsopgørelse i E-Komplet. Momsopgørelsen vil vise dig den bogførte moms stillet op i samme form som momsangivelsen på SKAT.dk. 

1. Gå til Finans → Moms → Momsopgørelse.

2. Klik på :

3. Herved fremkommer nedenstående vindue.

4. Her kan du udfylde følgende felter:

  • I Start- og slutdato vælges den periode, som momsopgørelsen skal dannes for, eksempelvis 01-01-2023 til 30-06-2023.
  • Har du flueben i Vis grundlag, da vil det nederst på din momsopgørelse ses, hvilke finanskonti den bogførte moms kommer fra.

5. Klik på .

6. Momsopgørelsen bliver hermed genereret.

7. Ønsker du at gemme opgørelsen, skal du angive et navn i feltet Navn på periode.

8. Tryk .

9. Momsopgørelsen er hermed oprettet og kan bogføres.

Sådan læser du momsopgørelsen

Momsopgørelsen tager udgangspunkt i den bogførte moms ud fra momstypens satstype.
I toppen af momsopgørelsen vises den gældende periode, og herunder har du en oversigt over den bogførte salgs- og købsmoms udspecificeret på satstyper. 

Under Fradrag ses den bogførte købsmoms og afgifter. Ud for Moms i alt kan du aflæse differensen mellem den opgjorte salgs- og købsmoms. Er beløbet positivt, skal den betales til Skat. Er beløbet negativt, har I moms til gode.

Nederst på opgørelsen under Grundlag vises, hvilke finanskonti momsen er bogført på. 

Under Supplerende oplysninger ses værdien af de salg og køb, der er bogført med øvrige satstyper, såsom “Ydelssessalg til andre EU-lande (Rubrik B)”, “EU-salg, indberettes ikke (Rubrik B)” og andre. Rubrikkerne viser det fulde fakturabeløb. 

Sådan henter du momsopgørelsen (PDF)

Denne vejledning beskriver, hvordan du henter en momsopgørelse ud som en PDF-fil.

1. Gå til Finans → Moms → Momsopgørelse.

2. Søg den pågældende momsopgørelse frem.

3. Tryk  under Handlinger.

4. Momsopgørelsen bliver vist i et nyt vindue.

5. Tryk  i øverste højre hjørne.

6. Momsopgørelsen bliver hermed hentet ned eller vist i et nyt vindue/fane, alt efter hvilket visningsformat der er valgt under Mine indstillinger.

Sådan bogfører du momsen

Denne guide vejleder dig i, hvordan du bogfører din momsbetaling i E-Komplet. 

1. Find den pågældende momsopgørelse under Finans → Moms → Momsopgørelse.

2. Klik på under Handlinger.

3. Tryk på .

4. Tryk på .

5. Du bliver omdirigeret til kassekladden.

6. Posteringslinjerne i kassekladden vil være oprettet automatisk ud fra momsopgørelsen.

7. Kassekladden bogføres ved at klikke på .

Indstillinger til kassekladden

Under Administration → Finans → Momsindstillinger finder du boksen Kassekladdeindstillinger til momsopgørelse. Her kan du fastsætte indstillinger til de kassekladder, der bliver dannet fra en momsopgørelse:

  • Systemkonto: Her vælges konto til postering af momsdifferencen på dine momsopgørelser. Ved oprettelse af kassekladder til dine momsopgørelser, vil der altså automatisk blive oprettet en systempostering på denne konto.
  • Dato for kassekladdelinjerne: Her kan du vælge, hvilken dato der som standard skal stå på posteringerne i kassekladden.

Sådan overfører du momsopgørelse til SKAT

I E-Komplet har du mulighed for at overføre dine momsopgørelser direkte til skat.dk. Dette kræver, at du under Administration → Finans  Momsindstillinger har oprettet forbindelse til skat.dk:

1. Gå til Administration → Finans → Momsindstillinger.

2. Klik på  under Momsindstillinger.

3. Klik på .

4. Log ind med din virksomheds MitID.

5. Vælg NemVirksomhed – adgang for regnskabssystemudbyder og tryk på →.

6. Indsæt E-Komplets CVR-nummer: 34587655 og tryk på →.

7. Tryk på Gem.

Når forbindelsen til skat.dk er oprettet, vil det være muligt for dig at overføre dine momsopgørelser til SKAT:

1. Gå til Finans → Moms → Momsopgørelse.

2. Find den pågældende momsopgørelse.

3. Tryk  under Handlinger.

4. Tryk .

Sådan laver du en efterangivelse

Finder du fejl i en tidligere momsindberetning, skal disse korrigeres med en efterangivelse hos SKAT. Er der eksempelvis opstået en fejl i bogføringen eller hvis du har glemt at bogføre en faktura, således at momstallene i en tidligere indberetning er fejlagtige, skal du først rette fejlerne i bogføringen og herefter lave en efterangivelse for den pågældende periode.

I denne vejledning kan du læse, hvordan du opretter en efterangivelse i E-Komplet.

1. Gå til Finans → Moms → Momsopgørelse.

2. Søg den momsopgørelse frem, som efterangivelsen skal laves for.

3. Klik på under Handlinger. Knappen er synlig, hvis systemet har registreret, at der efter den oprindelige angivelse er bogført moms i den pågældende periode.

4. Klik på Herved bliver der oprettet en ny momsopgørelse for den oprindelige periode. Desuden kan du vælge følgende muligheder fra/til:

  • Har du flueben i Vis grundlag, da vil det nederst på din momsopgørelse ses, hvilke finanskonti den bogførte moms kommer fra.

5. Klik på 

6. Momsopgørelsen vil herefter ses i tabellen under Finans → Moms → Momsopgørelse. Du kan nu oprette en kassekladde og overføre efterangivelsen til SKAT via funktionen  under Handlinger.

Oversigt over momsopgørelser

Under Finans → Moms → Momsopgørelse finder du alle de momsopgørelser, der er oprettet på sitet. Du kan ændre i datospændet øverst i oversigten og dermed få vist de tidligere momsopgørelser.

Ud for den enkelte momsopgørelse ses, hvilken momsperiode den gælder i, hvem og hvornår der har oprettet den, samt beløbet til angivelse på Skattestyrelsens momsangivelse.

Anmærkninger

Hvis systemet har identificeret mulige mangler ved en opgørelse, vil du under Handlinger se knappen .

Ved at klikke på denne, kan du få vist yderligere information.

Sådan sletter du en momsopgørelse

Denne vejledning beskriver, hvordan du sletter en momsopgørelse.

OBS: Hvis der er oprettet en kassekladde fra momsopgørelsen, så er det nødvendigt at slette kassekladden, før du kan slette momsopgørelsen.

1. Gå til Finans → Moms → Momsopgørelse.

2. Find den pågældende momsopgørelse.

3. Tryk  under Handlinger.

4. Bekræft, at du ønsker at slette momsopgørelsen, ved at trykke Ok.

Momsopgørelse

I en momsopgørelse beregnes differencen mellem den opgjorte salgsmoms (udgående moms) og købsmoms (indgående moms). Det er denne difference der afgør, om din virksomhed skylder moms eller har moms til gode.

Er den indgående moms større end den udgående, skal du have differencen retur fra staten.
Er den udgående moms større end den indgående, skal differencen betales til SKAT.

OBS

For at beløbet kommer ned i den rette rubrik, skal posteringen ramme en kreditor eller en debitor, og man skal være opmærksom på, hvilken momszone der er sat på den pågældende debitor eller kreditor.