10 nøgletal, der gør din revisor glad

Du er vant til, at revisoren spørger om nøgletal, der viser din omsætning og omkostninger — det er trods alt vigtigt at vide, om du tjener penge. Men hvad med hvor du tjener penge, og hvor du kan optimere? Vi har samlet 10 nøgletal, der dykker dybere ned i din virksomheds indtjeningsevne, og som din revisor helt sikkert vil blive ekstatisk over, at du har styr på.

Indholdsfortegnelse

For at få indblik i, hvordan det står til med din virksomheds økonomi, og hvilken retning den bevæger sig i, kigger både du og din revisor efter nogle bestemte nøgletal fra år til år. Det omfatter som regel omsætning og vareforbrug. Men hvad med de nøgletal, der stikker lidt dybere, såsom hvilke opgaver du har den bedste DB pr. time på? Eller hvilke medarbejdere der har flest fakturerbare timer?

Vi har samlet 10 nøgletal, der tager spadestikket lidt dybere end normalt og tegner et skarpere billede af, hvad der fungerer i din virksomhed, og hvad der eventuelt bør optimeres.

10 vigtige nøgletal, der fortæller dig mere om din virksomheds indtjeningsevne:

1. Top 20 kunder, hvor du har den bedste indtjening

Det første nøgletal er egentlig lige ud ad landevejen — hvilke kunder giver dig den bedste indtjening? Et godt kendskab til din virksomheds indtjeningsevne inkluderer, ikke så overraskende, at du ved, hvem dine bedste kunder er. Ud fra dette kan du med fordel lave en fastholdelsesstrategi (kundepleje) til, hvordan du bevarer de “gode” kunder.

2. Bund 20 kunder, hvor du taber penge

Ligesom det er vigtigt at kende dine bedste kunder, er det også væsentligt at identificere de kunder, der faktisk koster dig penge. Den information er vigtig at have, for den kan du bruge til at genoverveje din tilgang til netop de kunder og justere priser eller processer — eller helt stoppe med at lave opgaver for kunden, hvis I ikke kan nå til enighed om en forhøjelse af salgspriser.

3. Kundesegmenter, der giver dig den bedste indtjening

Hvis din virksomhed udfører opgaver for flere forskellige kundesegmenter, er det vigtigt at tage et kig på, om de alle giver mening for din forretning. Lad os sige, at du har en tømrervirksomhed, og at 60 % af din forretning består af privatkunder. For de privatkunder er opgaverne hovedsageligt at sætte køkkener op. Selvom det er en stor del af din forretning, tjener du faktisk ikke penge på de kunder — nærmest tværtimod. Når du kigger ind i tallene, finder du nemlig ud af, at der er mange reklamationer fra dine privatkunder. Så selvom du udfører mange opgaver til netop det segment, er det faktisk ikke en god forretning.

4. Opgaver med den bedste DB pr. time

Du skal nu tage spadestikket en tand dybere end med dine kundesegmenter. Du bør nemlig også grave helt ned til kernen og kigge på DB pr. time. Det betyder, at du kigger på tallene for de specifikke opgaver for at identificere, hvor du har den bedste indtjening. Det kan f.eks. være, at du tjener rigtig godt på at montere nye vinduer — du bruger nemlig få timer på det, og der skal installeres mange, så du har et højt materialeforbrug. Dit DB på den type opgaver er altså ret godt, og dermed kunne det være vigtigt at prioritere den type frem for andre mindre profitable opgaver.

5. Medarbejdere med flest fakturerbare timer

Har Anne, Peter og Lars styr på faktureringen af deres projekter? Tag et kig på, hvor mange af dine projektlederes timer der faktureres ud, og tag en snak med dem, hvis det halter. I den forbindelse kan du også med fordel kigge på nogle af de lønarter, du normalt ikke fakturerer ud. Det kan være, at du har mulighed for at fakturere flere ud og i sidste ende kan tilføje ekstra på bundlinjen.

6. Din virksomheds fraværsstatistik i forhold til branchen

Har din virksomhed en høj fraværsprocent sammenlignet med branchens gennemsnit? Det tal er vigtigt at kigge på, fordi det hjælper dig med at identificere områder, hvor der kan være plads til forbedring af medarbejdernes trivsel og effektivitet. Det smager måske lidt mere af “bløde værdier” end af hårde tal og fakta, men arbejdsmiljø og trivsel er en vigtig faktor, der i stor grad kan påvirke dine medarbejderes fravær og i sidste ende virksomhedens effektivitet.

7. Dage med flest fraværstimer

Er mandag og fredag hyppige “jeg kan desværre ikke komme på arbejde i dag”-dage? Ved at kigge på, hvilke dage der har flest fraværstimer, kan du identificere potentielle mønstre eller årsager bag fraværet og implementere løsninger for at reducere det.

8. Projektledere med den bedste indtjening

Har Lasse brug for mere oplæring i at styre et projekt? Har Jane godt styr på at fakturere ekstraarbejder, mens det halter hos resten? Tag et kig på dine projektledere og deres indtjening. Det giver dig mulighed for at belyse, hvem der formår at holde sin bundlinje og styre projektets timeforbrug, og hvem der måske har brug for lidt ekstra oplæring.

9. Fordeling af indtjening på f.eks. entrepriser og regningsarbejder

Hvordan ser fordelingen af indtjening ud på dine forskellige sagstyper? Det kan f.eks. være, at regningsarbejdet kasserer gode penge ind på erhvervskontoen, mens entrepriserne kører knap så godt. Hvis dit regningsarbejde giver dig en god indtjening, så er det måske en god idé at holde forretningen til det, den er god til.

10. Indtjening på servicekontrakter

Hvis du udfører servicearbejde, er det vigtigt at tage et kig på, hvad du reelt tjener på servicekontrakterne. Det er lidt som med entreprise- vs. regningsarbejder — tjener du penge på det stykke arbejde, eller ville det være en god idé at genoverveje den del? Derudover er det også vigtigt, at du årligt sørger for at indeksregulere dine servicekontrakter. På den måde risikerer du ikke at udhule din egen indtjening.

Vidste du, at du i E-Komplet nemt kan danne rapporter på de fleste nøgletal?

I E-Komplet kan du trække en IGVA-rapport (igangværende arbejder), timeanalyse m.v. direkte ud af systemet og ud som Excel-fil. Vi tilbyder også en mulighed for Power BI, så du kan dykke helt ned i tallene på sager, finans, HR, kunder og likviditet.

Læs mere her.

Måske vil du også kunne lide

Det er en stor beslutning at vælge nyt sagsstyringssystem til din håndværksvirksomhed, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange forskellige løsninger, der findes på markedet. Her har vi samlet 10 spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vælger nyt system til din virksomhed. 

Udover at være en haj til IT, elsker han at bruge tid på sine nærmeste eller foran computerskærmen, stå på rulleskøjter og spise pasta med smeltet margarine. Og hvis du nogensinde har brug for en plat idé eller en livlig diskussion om halve huller, så er han altid klar!

Mange tyer stadig til den gode gamle løsning med pen, papir og post-its, når det kommer til planlægningen af arbejdsopgaver og projekter, men det kan være lidt af et puslespil at få planlægningen til at gå op. Der findes heldigvis en række digitale løsninger, som kan være en hjælpende hånd, når puslespillet skal gå op.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC