Hvad siger vores kunder?

Jerslev Stilladsservice

Jerslev Stilladsservice A/S blev trætte af at tumle med deres gamle sagsstyringssystem og valgte derfor at investere i et nyt IT-system, der skulle give dem overblik. Valget faldt på E-Komplets samlede løsning, der viste at give mere end blot overblik over forretningen!

Skilte sig ud fra andre løsninger

Jerslev Stilladsservice A/S, der blev etableret i 1997 i Jerslev på Vestsjælland, har haft et godt sidste årti med en vækst fra 40 til 100 medarbejdere samt en ny afdeling i Hedehusene. Virksomhedens vækst betød en ændring i digitale behov, og det viste sig, at det gamle IT-system ikke kunne følge med de nye behov. Derfor besluttede man, at tiden var inde til at finde en ny løsning, der kunne vokse sammen med virksomheden. 

“Vi brugte et gammelt system, der ikke blev opdateret længere. Det var meget tydeligt, at det ikke var udviklet til en virksomhed i vækst som vores. Der var heller ingen support. Vores behov ændrede sig jo også, men i bund og grund skulle vi stadig bruge et system, der var nemt at bruge og hvor man kunne få hurtig support.” 

Den daglige leder af Jerslev Stilladsservice A/S, Dennis Jedig Busk, brugte ca. 1 år på at undersøge de forskellige IT-løsninger, der eksisterede på markedet. Der blev også testet et par løsninger, der alle hævede at kunne integrere med alt og var nemme at installere. Dette oplevede Dennis dog ikke som tilfældet. Da han faldt over E-Komplets løsning blev han dog positivt overrasket.

“I E-Komplet var alt samlet, og man skulle ikke bruge tid på at integrere alle mulige forskellige løsninger. Det var nemt at overskue – også prismæssigt. De lovede heller ikke mere, end de kunne holde.”

E-Komplet skilte sig ud fra de andre løsninger, Dennis havde kigget på og testet. Han var især begejstret for systemets måde at holde løn op mod sagerne, samt hvordan det samler alt for at gøre lønkørsel og opgørelse af sager så let som muligt. Derfor faldt valget i sidste ende også på E-Komplets løsning som virksomhedens nye IT-system. 

Skepsis vendt til begejstrering

Det var ikke alle svende og lærlinge, der var lige begejstrede ved tanken om et nyt system, de skulle sætte sig ind i. Det tog dog ikke længe før alle mand fik øje på fordelen ved systemet. E-Komplet giver let overblik, og formændene fik pludseligt mulighed for at følge sagerne helt frem til slutopgørelsen og kunne altså se, hvordan økonomien havde forløbet på hver enkelt sag. Det gav medarbejderne motivation og fik dem til at føle sig mere inddraget i virksomheden.

“Der var da svende, der var skeptiske og krævede kurser i det nye system, vi har fået. Vi gav dem en-til-en-undervisning, og efter 10 min. kørte det for langt de fleste, fordi E-Komplet er så nemt og overskueligt at arbejde med.”

Udover at føle sig mere inkluderet i virksomhedens udvikling, havde E-Komplet også en funktion, der kom mange af de ordblinde svende til gode.

“Nogle af montørerne har lidt problemer med at skrive. I E-Komplet kan man bruge systemet som diktafon, og på den måde kan man nemt lægge længere beskrivelser ind på sagerne, uden at skulle skrive dem.”

Følger med virksomhedens behov

Dennis er overrasket over, hvor enkelt og overskueligt E-Komplet er sammenlignet med de andre systemer, han har prøvet.

“Jeg har stort set ikke haft et problem, jeg ikke selv kunne løse. Hvis jeg eller en af medarbejderne vil spørge om noget, ringer vi bare til supporten. De er hurtige til at følge op og sikre, at vi får løst vores problem. De er ligesom os – kunden skal have hurtigt svar.”

For Dennis er E-Komplets mulighed for skalering og tilpasning efter behov et stort plus i hans hverdag, men også for virksomhedens udviklingsmuligheder.

“E-Komplet giver en masse muligheder, når man skal oprette en ny afdeling eller byggeplads. Det er indrettet sådan, at man slipper for en masse forarbejde. Man kan bare logge ind, og så er man i gang, uanset hvor i verden man er. Det gør, at vi i dag har et system, der er gearet til at følge os – også når vi udbygger virksomheden.”

Læs flere
kundehistorier

De Blå Mænd – Bedre indsigt, bedre forretning

I 2024 stod De Blå Mænd med en udfordring: De manglede et indblik i deres forretning, de kunne stole på. Derfor valgte de at skifte til E-Komplet – nu kender de deres forretning. Med bedre overblik over sager, timer og økonomi kan de træffe beslutninger på et langt stærkere grundlag.

Læs mere »
Skal vi tage en snak?

Giv os et kald på tlf. 69 15 27 82 eller udfyld formularen, så ringer en af vores forretningskonsulenter til dig hurtigst muligt.

Vores sælgere
Mockup Håndværksanalysen 2025 som brochure åbnet
Håndværksanalysen 2025

Går din virksomhed glip af penge uden at vide det?

Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.