Vestjyden, der slap igennem det nordjyske nåleøje

Søren portræt

Når han ikke pepper E-Komplet op med lækker kode, så trækker hans lynhurtige løbeben vores gennemsnitstid ned til DHL — og så er han blevet kendt for at bruge fodboldbanen til at rekruttere nye medarbejdere. Mød vores kollega Søren.

Fra vesterhavsvind til limfjordsblæst

Størstedelen af vores medarbejdere udgøres af indfødte nordjyder, men Søren er en af de få vestjyder, der er sluppet igennem nåleøjet. Han kommer oprindeligt fra den lille by, Klinkby, der ligger tæt på Lemvig. Hvis du ikke ved, hvor i Vestjylland det ligger, så er Lemvig tæt nok på Vesterhavet til, at du kan føle den friske vind puste på kinderne — men dog ikke så kraftigt som, hvis du stod i Thyborøn.

Som mange andre læringslystne, unge mennesker på Lemvigs kanter af Danmarkskortet, drog Søren i starten af sine 20’ere mod Aalborg for at studere. Her tog han først en bachelor i Software på Aalborg Universitet og fulgte op med kandidaten direkte derefter. Vi fik halet Søren ind, mens han stadig havde et par måneder af sin kandidat tilbage og efter den afsluttende eksamen blev han fastansat — og han har været hos os lige siden.

Udviklere bør ses — og høres

Søren har haft et job uafbrudt siden han var 13 år, og han har ikke været kræsen i forhold til, hvad han beskæftigede sig med. Hans CV byder på alt fra fejedreng til fyrværkerisælger og inkluderer endda også et job, der bestod i at laserprinte øremærker til dyr. Mange år og flere jobs senere, er han nu her hos os. Hos E-Komplet består hans opgaver i at udvikle nye funktioner og moduler samt at hjælpe med at vedligeholde systemet. Søren er det, man kalder for full-stack udvikler, der betyder, at han både kan lave den logik der findes bag E-Komplet samt det visuelle udadtil.  

Noget af det, der er vigtigst for Søren, er, at han bliver inddraget så meget som muligt i de projekter, han arbejder på. Det betyder, at hvis han sidder med en god idé eller et løsningsforslag, skal der være plads til, at han kan komme på banen med sit indspark. For ham er det nemlig med til at skabe vigtige diskussioner, der i sidste ende resulterer i den bedste løsning for vores brugere. Derfor sætter han pris på, at når der skal laves et nyt modul til E-Komplet, bliver det ikke dikteret, hvordan det skal laves, men i stedet for bliver udviklerne altid inddraget i processen.

”Her hos E-Komplet, hvis man har gode idéer, er det muligt at blive hørt, og man bliver taget seriøst. Det er uanset, om det er helt nye idéer eller forslag til forbedringer eller løsninger.”

Et fællesskab, der er værd at blive for

Søren fandt sin vej til E-Komplet, fordi en af hans gode venner var ansat her og mente, at han ville passe godt ind. For Søren er det dog ikke så vigtigt at fokusere på, hvorfor han blev en del af E-Komplet, men derimod fortælle, hvorfor han stadig arbejder her. Det har han nemlig et ret simpelt svar på — fællesskabet hos E-Komplet.

”Jeg synes, at vi har et virkelig godt fællesskab. Folk snakker rigtig godt sammen, og det er fedt, at man kan have det sjovt sammen i løbet af arbejdsdagen, men at man samtidig også har lyst til at bruge lidt af sin fritid med hinanden og lave ting sammen uden for arbejde.”

Der er en del flere kolleger på kontoret nu, end da Søren startede i 2019. Hvis du spørger ham, har fællesskabet og arbejdskulturen dog ikke ændret sig i takt med, at vi er vokset. Hos E-Komplet vil der altid være plads til grin, et spil bordfodbold eller en gåtur, hvis man har brug for lidt frisk luft. Det er de færreste, der trives med at sidde med snuden i skærmen for sig selv i 8 timer, så der skal være plads til, at man er mennesker. I følge Søren, så er det netop dét, der forankrer kulturen i E-Komplet — og hvorfor han fortsat har lyst til at være en del af vores arbejdsplads.

Et menneskeligt rekrutteringsværktøj

Søren har dyrket sport siden han var barn og har gået til de fleste sportsgrene. På tværs af alle de sportsgrene, han har dyrket, er det dog kun fodbold, der har hængt ved gennem årene. Det er faktisk til vores fordel, at det netop var fodbold, der klarede skærene. Sørens fritidsbeskæftigelse er nemlig blevet et utilsigtet rekrutteringsværktøj for E-Komplet. Indtil videre er to af hans tidligere holdkammerater nu også ansat hos E-Komplet. Så hvis du mangler et job, er det måske bare at begynde hos Aalborg Chang, hvor Søren både spiller og er træner — og åbenbart rekrutterer for E-Komplet?

Bliv klogere på E-Komplet

Er du nysgerrig på at lære mere?
Line fra supporten

En dårlig taber med sport i blodet – mød Line fra supporten

Hvis du slår “konkurrencegen” op i ordbogen, så bør der dukke et billede op af vores kollega Line fra supporten. Hun er opflasket med sport, som derfor altid har været en tro følgesvend igennem hendes liv. En opvækst med fodbold- og håndboldstævner har bl.a. givet hende en ekstraordinær ivrighed efter at vinde — og netop derfor vil hendes kolleger gerne undgå at være på hold med hende i tilfældet af, at man taber!

Læs mere »
Camilla J portræt

Mød Camilla fra supporten

I 2023 var transfervinduet for bogholdere åbent på det helt rigtige tidspunkt. Camilla var på udkig efter nye arbejdsgange og vi manglede en økonomikyndig supporter. Handlen gik godt igennem, og Camilla samt hendes mangeårige erfaring inden for økonomi har været en del af vores supporthold lige siden. Lær hende at kende her.

Læs mere »
Andreas portræt

En ægte Danmarksmester – Mød Andreas

De fleste mennesker har en hobby, men det er nok de færreste, der kan kalde sig danmarksmester i deres fritidsinteresse. Det kan vores kollega, Andreas! Andreas har en stor interesse for spiludvikling, og netop det kan han kalde sig danmarksmester i. Vi har dog endnu ikke planer om ”E-Komplet: The Game”, så i mellemtiden bruger han sine programmeringsevner godt hos vores app-team. Lær ham bedre at kende her.

Læs mere »

Vil du lære mere om vores team?

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC