Mød Camilla fra supporten
Camilla Monika

I 2023 var transfervinduet for bogholdere åbent på det helt rigtige tidspunkt. Camilla var på udkig efter nye arbejdsgange og vi manglede en økonomikyndig supporter. Handlen gik godt igennem, og Camilla samt hendes mangeårige erfaring inden for økonomi har været en del af vores supporthold lige siden. Lær hende at kende her.

På toppen af Aalborg, tæt på de rungende brøl fra løverne i Zoologisk Have, bor vores kollega, Camilla. Født og opvokset i Aalborg, er hun gennem hele livet forblevet lokal. For Camilla bærer gaderne omkring hendes hjem derfor på historier om barndomsleg og familieminder, og sammen med sin kæreste og datter har hun endda slået rødder kun et stenkast fra sit barndomshjem.

Camilla kom til E-Komplet i marts sidste år, hvor hun blev en del af vores supportteam. For nylig har hun takket ja til en ny rolle i samme afdeling og kan nu kalde sig Team-koordinator. Supporter-headsettet bliver dog stadig placeret på hovedet hver dag, men Camilla har nu også ansvar for at lægge planlægningspuslespillet, når det kommer til den daglige bemanding, ferieønsker osv.

En kort bemærkning blev ret lang

Arbejdsrejsen startede for Camilla, efter hun færdiggjorde sin HH. Hendes plan var at uddanne sig til bogholder, men først ville hun, blot for en kort bemærkning, arbejde fuldtid hos Post Danmark. Den korte bemærkning endte dog med ikke at være så kort og varede i 12 år. I 2008, efter hun havde været på barsel med sin datter, syntes hun, at tiden nu var kommet og gik i gang med en uddannelse. Hun startede derfor i lære som økonomiassistent og har siden da arbejdet med bogholderi og administration.

Gennem hendes karriere har ansættelserne primært været inden for håndværksbranchen, hvoraf flere har været hos større el-virksomheder. Hvis vi spoler tiden frem til sidste år, var det tid til noget nyt på jobfronten, da Camilla havde lyst til at prøve kræfter med en anden branche. “Jeg var nysgerrig efter at sidde på den anden side af skrivebordet og bruge min erfaring inden for bogholderi på en anden måde end jeg er vant til.” Hun var blevet anbefalet af en tidligere kollega og veninde at søge job her hos E-Komplet og tog imod opfordringen.

Har aldrig haft det sådan før

Som kollega er Camilla humørfyldt og energisk. Hun er typen, der gerne vil have gang i benene hver eneste dag med en lang gå- eller løbetur. Derfor skal der også gerne lidt motion på kontoen i løbet af arbejdsdagen. Det sker oftest i form af en gåtur i frokostpausen med kollegerne eller en cykeltur på en af kontorets skrivebordscykler, mens hun både håndterer opkald, mails og tickets, uden en eneste dråbe af sved på panden.

Camilla elsker sit job i supportafdelingen. For hende er der en stor arbejdsglæde i det samspil, der er med kunderne og ved at kunne finde den bedste løsning på deres udfordringer. Det er dog ikke kun selve arbejdet, der gør E-Komplet til det ideelle sted for Camilla. Hendes kolleger og den positive energi i virksomheden er også en vigtig faktor for hendes trivsel — og hun er glad for de mange firmaarrangementer, der styrker sammenholdet. ”Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde (det har jeg aldrig prøvet før) og se hvad dagen bringer. Her er der aldrig to dage, som er ens. Allerede til min jobsamtale kunne jeg mærke med det samme, at det her var en god arbejdsplads med god energi.”

Bliv klogere på E-Komplet

Er du nysgerrig på at lære mere?
Line fra supporten

En dårlig taber med sport i blodet – mød Line fra supporten

Hvis du slår “konkurrencegen” op i ordbogen, så bør der dukke et billede op af vores kollega Line fra supporten. Hun er opflasket med sport, som derfor altid har været en tro følgesvend igennem hendes liv. En opvækst med fodbold- og håndboldstævner har bl.a. givet hende en ekstraordinær ivrighed efter at vinde — og netop derfor vil hendes kolleger gerne undgå at være på hold med hende i tilfældet af, at man taber!

Læs mere »
Andreas portræt

En ægte Danmarksmester – Mød Andreas

De fleste mennesker har en hobby, men det er nok de færreste, der kan kalde sig danmarksmester i deres fritidsinteresse. Det kan vores kollega, Andreas! Andreas har en stor interesse for spiludvikling, og netop det kan han kalde sig danmarksmester i. Vi har dog endnu ikke planer om ”E-Komplet: The Game”, så i mellemtiden bruger han sine programmeringsevner godt hos vores app-team. Lær ham bedre at kende her.

Læs mere »
Håndværker på tag

Nyt EU-krav om baggrundstjek af medarbejdere

Til oktober træder et nyt EU-direktiv, CER, i kraft og stiller blandt andet skærpede krav til virksomheders sikkerhedsstyring af medarbejdere, hvis virksomheden er betegnet som en kritisk enhed eller er leverandører til sådan en — og det kommer også til at påvirke dig i håndværksbranchen.

Læs mere »

Vil du lære mere om vores team?

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC