En ægte Danmarksmester — Mød Andreas
Andreas portræt uden baggrund

De fleste mennesker har en hobby, men det er nok de færreste, der kan kalde sig danmarksmester i deres fritidsinteresse. Det kan vores kollega, Andreas! Andreas har en stor interesse for spiludvikling, og netop det kan han kalde sig danmarksmester i. Vi har dog endnu ikke planer om ”E-Komplet: The Game”, så i mellemtiden bruger han sine programmeringsevner godt hos vores app-team. Lær ham bedre at kende her.

Uanset om du kører mod øst, syd, vest eller nord for Aalborg, så er chancerne for at støde på lidt skov, vindmøller eller marker ret store. Det med marker er Andreas i hvert fald godt bekendt med, da han er opvokset på en gård lidt syd for Aalborg. Faktisk har han boet i Aalborg-området hele sit liv. Her i sine midt-20’ere er han dog for første gang rykket helt ind i postnummer 9000, hvor han bor sammen med sin kæreste i Aalborg Vestby.

Andreas har været en del af E-Komplet siden september 2023. Sammen med sine kolleger i app-teamet består hans arbejde i at udvikle på E-Komplets app. Dog har Andreas ikke meget med den eksisterende app at gøre, da hans fokusområde er at udvikle en helt ny app, der på sigt skal erstatte den gamle.

Hobby endte med DM-titel

Andreas bruger en del af sin fritid på at udvikle spil. Det er en interesse, der som barn blev vækket af DR’s TV-program Troldspejlet. Programmet havde nemlig en ”spilskole”, hvor børn kunne prøve kræfter med at lave deres egne små spil, og her fik Andreas øjnene op for programmering for første gang. Det var dog først under sin gymnasietid, at han for alvor begyndte at dykke ned i programmeringsverdenen.

Om sommeren, når matematik-, latin- og danskundervisningen var blevet sendt på sommerferie, brugte Andreas sin tid på UNF’s Game Development Camp. Her lærte han sammen med andre gymnasieelever at udvikle spil med Unity og C# og endte med at hive en DM-titel hjem: ”Anden gang jeg deltog på campen, havde vi stor succes, og vi endte med at tilmelde vores spil til DM i spiludvikling, hvor vi mod al forventning endte med at vinde gruppekategorien og kom på 2. pladsen i kategorien ”Publikumsprisen”. Lige siden har jeg programmeret spil som en hobby.”

Lod spillene forblive en hobby

Efter gymnasiet startede Andreas på Medialogi på Aalborg Universitet, fordi det var det tætteste, han kunne komme på en uddannelse med spiludvikling i Aalborg. Efter et par måneder inde i 2. semester valgte han dog at droppe ud og starte på Datamatikeruddannelsen på UCN i stedet for, så han kunne få mere programmering på skemaet. Efter sin afsluttende eksamen valgte han overraskende nok ikke at søge mod spiludvikling, men derimod et mere traditionelt programmeringsjob hos os: ”Jeg var faktisk ikke helt sikker på, om jeg ville gøre spiludvikling til en karriere, så derfor ville jeg gerne prøve et mere traditionelt programmeringsjob”.

En af grundene til, at Andreas valgte at søge job hos os, var, at han fandt de teknologier, vi arbejder med, interessante. Han havde faktisk hørt om os fra sin tidligere studiekammerat på Medialogi, Amanda, der er ansat i vores app-team. Men det var ikke kun Amanda, der havde gjort Andreas interesseret i os som arbejdsplads: ”E-Komplet er et velkendt navn ude på UCN, så jeg kendte allerede til det og havde hørt godt om stedet”.

Nyder arbejdet — og kage

Som nyuddannet Datamatiker havde Andreas ikke regnet med at skulle prøve kræfter med både backend og frontend direkte ud af starthullerne: ”Jeg havde egentlig regnet med at skulle lave en masse backend API-programmering til appen, og det er også der, jeg er mest erfaren, men jeg er blevet virkelig overrasket over, hvor sjovt det har været at lave frontend-kode.”

Til dagligt arbejder Andreas både med Vue og JavaScript, men også lidt API-arbejde i C# en gang imellem, hvilket skal sætte standarder og rutiner for E-Komplets nye app, inden den bliver udgivet. Og det er noget, Andreas er glad for: ”At fastlægge den slags rutiner, synes jeg, er meget interessant, og det er ikke noget, nyuddannede ofte får mulighed for. Så jeg ser mig selv som værende rimelig heldig på det punkt.”

Det er dog ikke kun muligheden for at sætte sig ind i nye ting, Andreas er fan af her hos E-Komplet: ”Jeg nyder virkelig også det sociale liv her i firmaet samt den rolige og hyggelige tilgang til arbejde. Jeg havde dog ikke regnet med den enorme mængde kage, så jeg er meget glad for, at jeg har valgt at cykle på arbejde.”

Bliv klogere på E-Komplet

Er du nysgerrig på at lære mere?
Line fra supporten

En dårlig taber med sport i blodet – mød Line fra supporten

Hvis du slår “konkurrencegen” op i ordbogen, så bør der dukke et billede op af vores kollega Line fra supporten. Hun er opflasket med sport, som derfor altid har været en tro følgesvend igennem hendes liv. En opvækst med fodbold- og håndboldstævner har bl.a. givet hende en ekstraordinær ivrighed efter at vinde — og netop derfor vil hendes kolleger gerne undgå at være på hold med hende i tilfældet af, at man taber!

Læs mere »
Camilla J portræt

Mød Camilla fra supporten

I 2023 var transfervinduet for bogholdere åbent på det helt rigtige tidspunkt. Camilla var på udkig efter nye arbejdsgange og vi manglede en økonomikyndig supporter. Handlen gik godt igennem, og Camilla samt hendes mangeårige erfaring inden for økonomi har været en del af vores supporthold lige siden. Lær hende at kende her.

Læs mere »
Håndværker på tag

Nyt EU-krav om baggrundstjek af medarbejdere

Til oktober træder et nyt EU-direktiv, CER, i kraft og stiller blandt andet skærpede krav til virksomheders sikkerhedsstyring af medarbejdere, hvis virksomheden er betegnet som en kritisk enhed eller er leverandører til sådan en — og det kommer også til at påvirke dig i håndværksbranchen.

Læs mere »

Vil du lære mere om vores team?

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC