Hun har flere bøger end nogle biblioteker — mød Marianne
Marianne portræt

På arbejdet har hun styr på alt, lige fra spørgsmål om finans til indlæsning af varefiler. Derhjemme er det boguniverset, som hun er yderst velbevandret i. Uge efter uge læser hun nemlig den ene bog efter den anden — endda hurtigere, end vi andre overhovedet kan nå at komme igennem det første kapitel af Harry Potter. Mød vores læselystne supporter, Marianne.

Fra ét dobbelt A til et andet

Marianne er indfødt nordjyde og kommer fra den lille by Aars, der ligger i Vesthimmerland. I 2017 valgte hun at pakke flyttekasserne og sende dem mod Aalborg, hvor hun gerne ville starte på et studie. I de nye storbyrammer gik den første tid med at finde den helt rigtige studieretning. Valget faldt i sidste ende på en erhvervsakademiuddannelse inden for den finansielle sektor.

Tre år senere, i 2020, kunne Marianne kalde sig færdiguddannet finansøkonom, og hendes næste skridt var at finde sit første “voksenjob.” Som nyuddannet blev hun drevet af lysten til at praktisere den viden, hun havde suget til sig gennem de seneste tre år. Det var på det tidspunkt, hun stødte på en ledig stilling i vores supportafdeling. Her kunne hun se, at der ville være rig mulighed for at anvende sin viden.

En meget flittig arbejder

Ligesom mange andre var Marianne teenager, da hun fik sit første job. I hendes tilfælde fyldte fritidsarbejdet dog lidt mere end for de fleste andre på hendes alder. Som 16-årig havde hun nemlig tre jobs ved siden af folkeskolen, og under hendes videregående uddannelse var hun endda oppe på hele fire jobs samtidig.

Fælles for de mange job på Mariannes CV er, at de alle involverede en eller anden form for kundeservice. Derfor er det heller ikke så overraskende, at hendes karriere har fortsat i netop det spor som kundesupporter. Som hun gjorde, da hun var teenager, trives hun nemlig bedst med et arbejde, der involverer kundekontakt- og service.

Styr på systemet

Mariannes arbejdsopgaver består i at besvare henvendelser fra vores kunder samt at indlæse varekataloger. Det betyder, at hendes arbejdsdag kan berøre en masse forskellige spørgsmål — lige fra finans til varefiler og alt derimellem. For Marianne er det derfor vigtigt, at altid være opdateret på systemets mange funktioner. Hun forsøger derfor løbende at udvide sin viden om E-Komplet, så hun har et så godt kendskab til systemet som muligt.

Når man spørger Marianne, hvad der helt præcis fik hende til at vælge E-Komplet som arbejdsplads, er svaret noget, vi ofte har hørt fra vores kolleger. Hun beskriver, at hun fik et meget positivt førstehåndsindtryk af E-Komplet, da hun trådte ind ad døren til sin samtale. Hun oplevede en følelse af god stemning og energi blandt medarbejderne. Dertil syntes hun heller ikke, at det var helt skidt, at E-Komplet lå så tæt på hendes hjem, at hun nemt kunne cykle på arbejde.

Kan være bibliotekar i eget hjem

Hvis det var en sport at læse bøger, ville Marianne være en professionel atlet. Hun kan nemlig godt lide at læse bøger. Når vi siger, at hun kan lide at læse, så mener vi ikke, at hun er typen, der ligger med den seneste Jussi Adler-Olsen-krimi på solsengen under parasollen i sommerferien. Nej, Marianne læser virkelig mange bøger året rundt — formentlig flere på én uge end mange andre læser på et år.

Når Marianne læser så mange bøger, som hun gør, skyldes det blandt andet, at hun køber mange og samtidig modtager en del eksemplarer fra forskellige forlag til anmeldelse. Med andre ord, så ejer hun efterhånden et mindre ton af bøger. Af den grund har hun faktisk et helt værelse i sit hus, som hun dedikerer udelukkende til sine bøger. Meget passende har hendes mand døbt dette værelse “biblioteket.”

Bliv klogere på E-Komplet

Er du nysgerrig på at lære mere?
Line fra supporten

En dårlig taber med sport i blodet – mød Line fra supporten

Hvis du slår “konkurrencegen” op i ordbogen, så bør der dukke et billede op af vores kollega Line fra supporten. Hun er opflasket med sport, som derfor altid har været en tro følgesvend igennem hendes liv. En opvækst med fodbold- og håndboldstævner har bl.a. givet hende en ekstraordinær ivrighed efter at vinde — og netop derfor vil hendes kolleger gerne undgå at være på hold med hende i tilfældet af, at man taber!

Læs mere »
Camilla J portræt

Mød Camilla fra supporten

I 2023 var transfervinduet for bogholdere åbent på det helt rigtige tidspunkt. Camilla var på udkig efter nye arbejdsgange og vi manglede en økonomikyndig supporter. Handlen gik godt igennem, og Camilla samt hendes mangeårige erfaring inden for økonomi har været en del af vores supporthold lige siden. Lær hende at kende her.

Læs mere »
Andreas portræt

En ægte Danmarksmester – Mød Andreas

De fleste mennesker har en hobby, men det er nok de færreste, der kan kalde sig danmarksmester i deres fritidsinteresse. Det kan vores kollega, Andreas! Andreas har en stor interesse for spiludvikling, og netop det kan han kalde sig danmarksmester i. Vi har dog endnu ikke planer om ”E-Komplet: The Game”, så i mellemtiden bruger han sine programmeringsevner godt hos vores app-team. Lær ham bedre at kende her.

Læs mere »

Vil du lære mere om vores team?

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC