Savner du spænding
i din indbakke?
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
På trods af, at hans pas siger, at han er svensker, afslører hans dialekt hurtigt, at han er fra Frederikshavn. Hvis du ikke finder den “svenske nordjyde” i gang med at løfte tunge ting i fitnesscenteret, game eller følge med i politik, vil du finde ham her hos os. Mød vores softwareudvikler, Martin.
Ved første øjekast er Martin en meget typisk nordjyde — tilbagelænet, rolig og jordnær. De ting er han skam også, men bag den genkendelige Frederikshavn-dialekt findes der også en ung mand fuld af energi og med en kærlighed til teknologi. Martin har faktisk altid været drevet af en interesse for teknologi og ”nørdede” ting. For 5 år siden valgte han derfor at flytte fra hjemstavnen i Frederikshavn til Aalborg for at læse til datamatiker og efterfølgende gennemføre en Pba. i softwareudvikling.
Når Martin ikke koder, er fritiden ofte dedikeret til styrketræning og bodybuilding, som han har haft en stor passion for siden folkeskolen. Livet er dog for kort til at nøjes med en enkelt interesse, så Martin har også en lang række af hobbyprojekter, han giver sig i kast med (det med at få dem færdige er dog en helt anden snak). Derudover interesserer han sig for politik, investeringer og Formel 1 — og så er han i øvrigt også en ivrig vinterbader, hvilket harmonerer meget godt med hans efternavn ”Frostholm”.
Under sin uddannelse ledte Martin efter et studiejob, så han kunne supplere SU’en og samtidig få noget erhvervserfaring. Da han stødte på E-Komplet, fik han hurtigt fornemmelsen af, at det var et sted, han godt kunne se sig selv arbejde. Efter at have været ansat som studenterprogrammør i et års tid samt en praktikperiode, blev han sidste år fastansat og arbejder nu fuldtid i vores webudvikling.
Martins arbejdsopgaver består hovedsageligt af nyudvikling, der indebærer at skabe nye funktioner til E-Komplet. Her arbejder han både med det, brugerne ser foran sig på skærmen, og det, der foregår bagved. Selvom han har erfaring med begge områder, trives han dog bedst med backend-opgaverne. Ud over nyudvikling hjælper han også med at vedligeholde systemet ved at rette eventuelle fejl og løse generelle driftsproblemer.
Som for så mange andre er det vigtigt for Martin at være glad for at gå på arbejde. Han sætter derfor stor pris på, at der hos E-Komplet er et stærkt fællesskab, og at det sociale samvær sættes højt på dagsordenen. Netop den gode arbejdskultur var faktisk en af de afgørende grunde til, at han valgte at fortsætte hos os efter sin uddannelse.
Ud over det sociale aspekt er spændende arbejdsopgaver og fleksibilitet i arbejdsdagen ligeledes vigtigt for Martin. Han trives med at kunne træffe beslutninger på egen hånd og dermed selv have noget indflydelse på det arbejde, han laver.
”Jeg sætter stor pris på, at man kan gå glad på arbejde, og det kommer igennem vores gode sociale samvær. Der er en del personalearrangementer, hvor man kan blive rystet sammen også på tværs af afdelingerne. Frihed under ansvar er også en ting, jeg sætter pris på, da det gør ens arbejdsdag fleksibel og gør, at man selv kan få lov til at træffe beslutninger, så alt ikke er dikteret fra toppen.”
Martin er født og opvokset i Frederikshavn, og han er én ud af fire andre Martin’er på kontoret. Sagt med andre ord skiller han sig ikke umiddelbart ud fra resten af sine kolleger. Eller dog, for det gør han faktisk på ét punkt. Han er nemlig den eneste af os, der kan kalde sig for svensk statsborger.
På trods af Martins svenske aner (hans mor er svensk statsborger), kan han ikke snakke et ord svensk ud over de klassiske ”Hejsan” og ”Fy fan”. Hans statsborgerskab har dog også givet et par udfordringer, da han til sommer for første gang skulle krydse EU’s grænser og havde et pas, der skulle fornyes. Men det er en længere historie, vi gemmer til en anden gang.
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
Mange håndværksvirksomheder har travlt. Opgaverne er der, men det er ikke givet, at forretningen er en succes. Så hvad er forskellen mellem dem, der kæmper, og dem, der lykkes? Det undersøger Håndværksanalysen 2025.
Nogle karriereveje er planlagt ned til mindste detalje. Andre tager et par omveje. For Arthur gælder det sidste. I dag kan du fange ham i den anden ende af røret, når du ringer til vores support. Lær ham bedre at kende her.
Hvis du leder efter en udvikler, der koder lige så hurtigt, som han løber kilometer på landevejen – så er Martin manden. Uanset om det drejer sig om pace eller problemfakturaer, har han helt styr på det. Lær ham at kende her.
Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.
Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.