Nye funktioner til entreprisestyring

Vi har længe haft en udvidelse af vores entreprisemodul på tegnebrættet, og nu har vi fået støbt fundamentet til netop det med de første nye funktioner. Så hæld en frisk omgang kaffe i koppen, og brug 5 min. på at lære mere om de 3 nye funktioner, der kommer til at gøre din entreprisestyring endnu lettere.

Indholdsfortegnelse

En komplet entreprisestyring

Da E-Komplet i sin tid blev til, var det hovedsageligt som et komplet entreprisestyringssystem (heraf vores navn). Gennem årene har vi tilføjet en masse nye funktioner og moduler til systemet. Nu er turen så kommet til entreprisemodulet, der får lidt kode-magi, så det kan blive endnu bedre og mere brugbart for alle. Vi er allerede godt i gang med at bygge, og de 3 første nye funktioner er klar:

En udvidet entreprisestyring

Hele projektøkonomien samlet ét sted

For at kunne følge dine projekter godt i mål, skal du have det fulde overblik over deres økonomi og fremskridt. Det overblik får du nu meget nemmere i E-Komplet end tidligere. Det er nemlig blevet muligt at oprette undersager.

Med den nye funktion, kan du nu se alle nøgletal fra dine undersager sammen med hovedsagen. Med andre ord, så kan du se hele projektøkonomien ét sted. Det giver dig et langt bedre overblik på tværs af dine projekter. På sagsoversigten kan du nemt se, hvilke materialer der er købt på hvilken sag, hvor mange lønomkostninger, der er på dem hver især osv. Er det kun nogle specifikke undersager, du ønsker at se sammen med hovedsagen, kan du let til-/fravælge dem fra listen og kun se nøgletal for de specifikke sager.

Nemmere fakturering

Når du opretter en sag i E-Komplet, kan du vælge, hvordan du vil fakturere den — det kan enten være som en stadeopgørelse eller aconto. Det er der ikke så meget nyt i. Det, der til gengæld er nyt, er, at du nu også har mulighed for at vælge, hvilken form for samlefakturering, du vil bruge. Med samlefakturering kan du vælge mellem:

  • Samlet fakturering: alle linjer kommer samlet ind på hovedsagens faktura
  • Gruppér på en sag: alle linjer fra de forskellige undersager deles op på salgsfakturaen og grupperes sammen efter sagsnummer
Når du skal til at fakturere din sag, kan du blot vælge de undersager, der skal faktureres sammen med hovedsagen. Der skal altså ikke oprettes en faktura for hver sag, men du vælger blot de tilknyttede undersager, du vil have med, og så samler E-Komplet dem på samme faktura.

Kopiér en sag til skabelon

Du kender det måske … Du sætter dig foran computerskærmen. Der er kun en halv kop halvlunken kaffe tilbage, og du åbner E-Komplet for at oprette endnu en sag til et typehus. Du har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange du har oprettet præcis den samme sag fra bunden. Men … Lige som du skal til at sukke dybt, får du øje på en grøn knap i højre hjørne, hvor der står “Kopier sag(er)”. Det er skam ikke mangel på kaffe, der får dig til at hallucinere – den er god nok! I E-Komplet kan du nu kopiere sager.

Kopiering af sager betyder, at du kan tage en tidligere sag og kopiere hele dens opbygning inklusiv budgetter. Når du kopierer en sag, vælger du selv om det kun er hovedsagen eller hele sagsopbygningen, du vil have med. Du kan tilføje ny startdato, skifte debitor, vælge sagstype og -gruppe. Du kan også vælge om du vil have det oprindelige budget med … Så bliver der altså bedre tid til at fylde lidt frisk kaffe på koppen fremover.  

Mere på vej

Undersager, samlefakturering og kopiér sag er blot de første tilføjelser, vi laver for at udvide E-Komplets entreprisemodul. Vi har meget mere på tegnebrættet, som vi glæder os til at kunne præsentere for dig. Vi kan dog løfte sløret for, at du blandt andet vil kunne se frem til at få digitale aftalesedler og arter som en del af E-Komplets funktioner.

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide
Håndværksanalysen 2025

Mange håndværksvirksomheder har travlt. Opgaverne er der, men det er ikke givet, at forretningen er en succes. Så hvad er forskellen mellem dem, der kæmper, og dem, der lykkes? Det undersøger Håndværksanalysen 2025.

Portræt til blog Arthur

Nogle karriereveje er planlagt ned til mindste detalje. Andre tager et par omveje. For Arthur gælder det sidste. I dag kan du fange ham i den anden ende af røret, når du ringer til vores support. Lær ham bedre at kende her.

Hvis du leder efter en udvikler, der koder lige så hurtigt, som han løber kilometer på landevejen – så er Martin manden. Uanset om det drejer sig om pace eller problemfakturaer, har han helt styr på det. Lær ham at kende her.

Håndværksanalysen 2025

Går din virksomhed glip af penge uden at vide det?

Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC