Skift mavefornemmelsen ud med data

Strategiske beslutninger, baseret på mavefornemmelse alene, er lidt som at sejle uden kompas. Du kan håbe, at du ender det sted, du havde tiltænkt, men reelt set ved du ikke, om du overhovedet er på rette kurs. En stærk mavefornemmelse er derfor ikke nok til at drive din virksomhed til succes. I stedet skal du rette din kikkert mod data. Lad os dykke ned i, hvorfor det er så afgørende at omfavne data, hvis du skal skabe de bedste forudsætninger for din virksomheds succes.

Indholdsfortegnelse

Intuition er godt, men data er bedre

Lad ikke mavefornemmelsen spænde ben

I rigtig mange tilfælde, er det en glimrende idé at følge sin mavefornemmelse. Det kan f.eks. være, når du åbner din indbakke, og kan se, at der er tikket en mail ind om, at du har en fjern, ukendt slægtning i Australien, som er gået bort, og nu er du den eneste arving til 2 millioner! Alt du skal gøre, er bare lige at klikke på et link i bunden af mailen og indtaste dine bankoplysninger, og så vil pengene straks blive overført til din konto… Her er der nok et par alarmklokker, der ringer – det sørger din mavefornemmelse nemlig for. Og heldigvis for det, ellers var du nok endt med en lang næse og 0 kr. på kontoen.

Det er et eksempel på, at det kan være rigtig smart at følge sin mavefornemmelse, men lige så god som din mavefornemmelse kan være i nogle situationer, lige så meget skal du dog passe på, at den ikke ender med at spænde ben for dig i andre situationer. Når det kommer til at træffe strategiske beslutninger i din virksomhed, kan du risikere at vælge den forkerte retning eller misse en god mulighed, hvis du udelukkende følger din mavefornemmelse. Mavefornemmelse er ren intuition, hvorimod data er fakta. Data fortæller dig altid sandheden og du behøver aldrig at gætte eller føle dig frem. De viser dig nøjagtigt, hvordan landet reelt ligger.

Data er viden

Håndværksbranchen og data er ikke umiddelbart to ord, man forbinder med hinanden. Men de passer faktisk ret godt sammen. Branchen oplever hård konkurrence, prisstigninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft osv., og i sådan en markedssituation er det vigtigt at finde fordele, der adskiller dig fra konkurrenterne, skærer ned på omkostninger og optimerer arbejdsprocesser. Det kan data hjælpe dig med.

Data giver dig viden om din virksomhed, så du kan se præcis, hvor og hvordan du kan optimere. Når du arbejder datadrevet, vil du altså kunne træffe de rette strategiske beslutninger, som kan optimere din forretning. Du sparer endda ressourcer, fordi processen er automatiseret. For at omsætte dine data til brugbar viden, kan du gøre brug af værktøjer som Business Intelligence.

Hvad er Business Intelligence?

Forankrer dine beslutninger i data

Business Intelligence, også kaldet BI, er et analyseværktøj, der styrker dit beslutningsgrundlag gennem data. Et BI-værktøj indsamler dine rå data og omdanner dem til viden, du kan bruge til at træffe strategiske beslutninger, f.eks. i forbindelse med vækst, opkøb, optimering mv. Det, der adskiller Business Intelligence fra de mere standard analyseværktøjer, er, at det ikke kun viser dig, hvad der sker, men også hjælper dig med at forstå, hvorfor det sker. Du får altså en sammenhæng i dine data, hvilket giver dig et stærkt vidensgrundlag til at styrke din virksomhed og skabe vigtige konkurrencefordele.

Et BI-værktøj kan bruges af alle typer virksomheder — både store og små. De forskellige udbydere på markedet tilbyder varierende grader af kompleksitet og brugervenlighed, så der findes en løsning til alle. Du behøver altså hverken at være datanørd eller have en stor IT-afdeling for at implementere og gøre effektivt brug af BI i din virksomhed.

Hvorfor gøre brug af Business Intelligence?

Dine data er en guldmine, der bare venter på at blive gravet frem! Lad dem fortælle dig, hvilke beslutninger du skal træffe og hvilke du skal droppe, og lad mavefornemmelsen tage sig af andre ting. Med et BI-værktøj får du ikke blot et analyseværktøj, men også et fundament for din strategiske udvikling. Det gør det langt nemmere og hurtigere at træffe vigtige beslutninger, og du får samtidig altid et præcist indblik i din virksomheds økonomiske og driftsmæssige sundhed.

Med Business Intelligence får du:

  • Overblik i realtid
  • Bedre indblik i din virksomheds sundhed
  • Optimerede interne processer 
  • Besparelse på ressourcer
  • En stærkere bundlinje

Business Intelligence i E-Komplet

For at kunne gøre brug af Business Intelligence er det først og fremmest vigtigt, at du har digitaliseret din virksomhed, så du har data at indsamle. Dernæst skal dit system kunne arbejde sammen med et BI-værktøj. Det kan E-Komplet, og vi har en BI-platform fuldt integreret med vores løsning.

Sammen med konsulenthuset Integrator har vi bygget vores platform i Microsoft Power BI. Power BI tilbyder alt, der kendetegner en god Business Intelligence-løsning, samtidig med at det er en brugervenlig platform. Som kunde i E-Komplet har du derfor mulighed for at dykke helt ned i dine tal og få indblik i sager, finans, HR, kunder og likviditet.

Læs mere om vores Power BI-løsning »

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide

En stor byge af klima- og miljøkrav regner ned over bygge- og anlægsbranchen i disse år, og selvom din virksomhed ikke er omfattet af kravene endnu, kan det være en god idé, at du forholder dig til dem alligevel. Du kan læse mere om hvorfor og hvad EU-taksonomien egentlig går ud på lige her.

Det må være enhver professionel håndværksvirksomheds drøm at levere godt kvalitetsarbejde til tiden, samtidig med at omkostningerne holdes nede! Men hvordan gør man det? Svaret kan måske findes i Lean Construction.

At drive en succesfuld håndværksvirksomhed kræver mere end blot godt håndværk. I en tid, hvor kriser, prisstigninger og mangel på kvalificeret arbejdskraft truer bag hvert gadehjørne, handler det om at have en klar strategi for, hvordan du sikrer omsætning og vækst i din virksomhed. Her har vi samlet 3 konkrete tips, du kan bruge, når du gerne vil skabe vækst i din forretning.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC