» Business Intelligence

Håndværksbranchen skal have mindre "mave" og mere data

//15. august 2023

Strategiske beslutninger, taget på instinkt alene, er lidt som at sejle uden kompas. Du kan håbe, at du ender det sted, du havde tiltænkt, men reelt set ved du ikke, om du overhovedet er på rette kurs. En stærk mavefornemmelse er derfor ikke nok til at drive en virksomhed til succes. Derimod skal du rette kikkerten mod data. Lad os dykke ned i, hvorfor det er så afgørende at omfavne data, hvis du skal skabe de bedste forudsætninger for din virksomheds succes.

Indholdsfortegnelse

Intuition er godt, men data er bedre

Lad ikke mavefornemmelsen spænde ben

Der findes mange tilfælde, hvor det er en god idé at følge sin mavefornemmelse. Det kunne f.eks. være, når “Per Snyd” skriver til dig på LinkedIn. Han har nemlig en fantastisk mulighed, hvor du kan tjene millioner på Bitcoin på kun én måned. Du skal bare sende ham 30.000 kr. og så bare læne dig tilbage og vente på, at pengene ruller ind… Det ligger ikke helt rigtigt i maven, vel? “Per Snyd” og hans fantastiske Bitcoins er et meget godt eksempel på, at mavefornemmelsen tit leder dig på rette vej — “Per” smutter højst sandsynligt med dine 30.000 kr., og der kommer ingen millioner ind på NemKontoen i denne omgang.

Så god som din mavefornemmelse kan være, lige så meget skal du dog passe på, at den ikke ender med at spænde ben for dig. Når det kommer til vigtige strategiske beslutninger, kan du risikere at vælge den forkerte vej eller misse en god mulighed, hvis du kun følger din mavefornemmelse. Mavefornemmelse er ren intuition, hvorimod data er fakta. Data fortæller dig altid sandheden og lyver aldrig. De viser dig nøjagtigt, hvordan landet reelt ligger.

Data er viden

Håndværksbranchen og data er ikke umiddelbart to ord, man forbinder med hinanden. Dog passer de godt sammen. Branchen oplever hård konkurrence, mangel på arbejdskraft osv., og i sådan en markedssituation er det vigtigt at finde fordele, der adskiller dig fra konkurrenterne, skærer ned på omkostninger og optimerer arbejdsprocesser. Det kan data hjælpe dig med.

Data giver dig viden om din virksomhed, så du præcist kan se, hvor og hvordan du kan optimere. Når du arbejder datadrevet, vil du altså kunne træffe de rette strategiske beslutninger — ikke kun nemmere, men også hurtigere. Du sparer endda ressourcer, fordi processen er automatiseret. For at omsætte dine data til brugbar viden, kan du gøre brug af værktøjer som Business Intelligence.

Hvad er Business Intelligence?

Forankrer dine beslutninger i data

Business Intelligence, også kaldet BI, er et analyseværktøj, der forbedrer dit beslutningsgrundlag gennem data. Et BI-værktøj indsamler dine rå data og omdanner dem til viden, du kan bruge til at træffe strategiske beslutninger, f.eks. i forbindelse med vækst, opkøb, optimering mv. Det, der adskiller Business Intelligence fra de mere standard analyseværktøjer, er, at det ikke kun viser dig, hvad der sker, men også hjælper dig med at forstå, hvorfor det sker. Du får altså en sammenhæng i dine data, hvilket giver dig et stærkt vidensgrundlag til at styrke din virksomhed og skabe vigtige konkurrencefordele.

Et BI-værktøj kan bruges af alle typer virksomheder — både store og små. De forskellige udbydere på markedet tilbyder varierende grader af kompleksitet og brugervenlighed, så der findes en løsning til alle. Du behøver altså hverken at være datanørd eller have en stor IT-afdeling for at implementere og gøre brug af BI i din virksomhed.

Hvorfor gøre brug af Business Intelligence?

Dine data er en guldmine, der bare venter på at blive gravet frem! Lad dem fortælle dig, hvilke beslutninger du skal træffe/ikke træffe, og lad mavefornemmelsen tage sig af andre ting. Med et BI-værktøj får du ikke blot et analyseværktøj, men også et fundament for din strategiske udvikling. Det gør det langt nemmere og hurtigere at træffe vigtige beslutninger, og du får samtidig et altid præcist indblik i din virksomheds økonomiske og driftsmæssige sundhed.

Med Business Intelligence får du:

  • Overblik i realtid
  • Bedre indblik i din virksomheds sundhed
  • Optimerede interne processer 
  • Besparelse på ressourcer
  • En stærkere bundlinje

Business Intelligence i E-Komplet

For at kunne gøre brug af Business Intelligence er det først og fremmest vigtigt, at du er digitaliseret, så du har data at indsamle. Dernæst skal dit system kunne arbejde sammen med et BI-værktøj. Det kan E-Komplet, og som en af de første i branchen har vi en BI-platform fuldt integreret med vores løsning.

Sammen med konsulenthuset Integrator har vi bygget vores platform i Microsoft Power BI. Power BI tilbyder alt, der kendetegner en god Business Intelligence-løsning, samtidig med at det er en brugervenlig platform. Som kunde i E-Komplet har du derfor mulighed for at dykke helt ned i dine tal og få indblik i sager, finans, HR, kunder og likviditet.

Book et uforpligtende telefonmøde
Udfyld formularen, så hører du fra Stig, Michael, John eller Thomas, der er klar til at fortælle dig mere om, hvad vi kan tilbyde din virksomhed.
E-Komplet cloudløsning på PC

Vil du lære mere om E-Komplet?

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC