Savner du spænding
i din indbakke?
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
Forestil dig, at du byder på en stor opgave. Du har skarpe priser, dygtige folk og styr på tidsplanen. Alligevel taber du opgaven til konkurrenten. Og det handler faktisk ikke om kroner og ører. Det handler om bæredygtighed. For i dag handler det ikke kun om, hvad du bygger – men også hvordan du gør det. Her får du et overblik over, hvad forskellen er på LCA og ESG – og hvorfor det er relevant for dig, der driver en håndværksvirksomhed.
LCA står for Life Cycle Assessment (eller livscyklusanalyse). Forestil dig, at der sidder et skjult prisskilt på alle dine byggematerialer – men i stedet for kroner og ører viser det, hvad materialet koster for klimaet gennem hele materialets levetid. LCA er dit værktøj til at afsløre det skjulte klimaprisskilt og give dig overblikket til at træffe bedre valg, som du kan dokumentere.
LCA’en viser dig, hvad klimaprisen på materialet er – altså hvor meget CO2 og anden miljøpåvirkning materialet medfører gennem hele sin levetid. Jo lavere, jo bedre.
For dig betyder det: Du skal kunne dokumentere, hvilke materialer du bruger, og hvad deres miljøpåvirkning er. Det bliver et krav i flere typer byggerier såsom nybyggeri – og i sidste ende er det et konkurrenceparameter, der kan give dig et forspring i forhold til dine konkurrenter.
ESG står for Environmental, Social og Governance. Det handler ikke om enkelte produkter – men om hele din virksomhed. En ESG-rapport vurderer din forretning som helhed, og dykker ned i, hvordan du driver forretning med omtanke for både planeten og dine medarbejdere.
Hvor LCA dykker ned i detaljen, drejer ESG sig om det store perspektiv. Det handler om din kultur, dine værdier og din måde at tage ansvar på – ikke kun når du bygger, men også i hverdagen. Hvis du er nysgerrig, dykker vi endnu mere ned i ESG lige her.
For dig, der driver en håndværksvirksomhed, er det vigtigt at have styr på LCA og ESG, fordi fremtidens opgaver går til dem, der kan dokumentere deres ansvar. Bæredygtighed er ikke længere en ekstra bonus – det er en adgangsbillet til at være med. Og det gælder både i det private og det offentlige.
Store aktører stiller krav til deres underleverandører. Og de vælger dem, der har styr på LCA og ESG. Kan du ikke dokumentere din indsats, risikerer du at blive fravalgt, allerede inden du har sendt tilbuddet afsted – også selvom du både er billig og dygtig. Derfor er det også vigtigt, at du kender forskellen på de to begreber.
Du kan tænke på ESG som byggeplanen for din forretning: Hvordan du vil bygge ansvarligt, bæredygtigt og ordentligt. LCA kan du se som det tekniske bilag, hvor du dokumenterer præcis, hvordan dine materialer påvirker miljøet.
LCA
Fokus enkelte materialer
LCA fokuserer på et enkelt materiale eller produkt, og måler, hvordan det specifikt påvirker miljøet gennem hele dets levetid – fra vugge til grav.
Dækker miljøpåvirkning (CO2, ressourcer)
LCA viser præcis hvor meget CO2 og miljøpåvirkning, der er knyttet til et bestemt produkt lige fra at råstoffet udvindes til materialet bortskaffes igen.
Måles i fx CO2/kg
LCA’en giver dig et præcist tal (fx CO2/kg), som du kan bruge til at dokumentere og sammenligne forskellige materialers miljøpåvirkning.
ESG
Fokus på hele virksomheden
ESG ser på din virksomhed som helhed. Den vurderer, hvordan I driver forretning med ansvar – både over for miljøet, medarbejdere og samfundet omkring jer.
Dækker miljø, mennesker og ledelse
ESG viser et bredere billede. Det dækker både jeres miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og sociale forhold – og hvordan I styrer jeres virksomhed etisk og gennemsigtigt.
Måles via rapporter og nøgletal
ESG måles gennem virksomhedens egne data såsom CO2-regnskab, sygefravær, diversitet og ledelsesstruktur.
Du behøver ikke være ekspert, for at kaste dig ud i bæredygtighedsarbejdet. Her er fire skridt, der gør det nemmere at komme i gang:
LCA og ESG er ikke fremtiden. Det er noget, man bør forholde sig til allerede. Og dem, der lærer at mestre det nu, kommer til at ligge forrest i feltet i morgen.
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
Forestil dig, at du kunne frigive en hel arbejdsdag – uden at knokle ekstra, uden nyansættelser og uden store ændringer i arbejdsgange. Med automatiseret fakturahåndtering er det muligt. Vi dykker ned i hvordan lige her.
Han er fejlfindermester, kodenørd og kaffeelsker i én og samme person. Kaspar arbejder i Driftsudviklingen og får tingene til at spille bag kulissen – uden det store postyr, men med stor effekt. Lær ham bedre at kende her.
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange forskellige sagsstyringssystemer, der findes på markedet. Her har vi samlet 10 spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vælger nyt system.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.
Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.
Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.