Hvad siger vores kunder?

Vietz El-installation A/S

Da Vietz El-installation A/S i Hasle valgte at udskifte deres gamle IT-system med E-Komplet, fik de med det nye system hurtigt øjnene op for de opgaver, der ikke gav overskud – og det gav pote på bundlinjen.

En bedre bundlinje

Hos Vietz El-installation havde man besluttet at skifte sit gamle IT-system ud med en samlet løsning fra E-Komplet – en beslutning, man er mere end godt tilfreds med. Med E-Komplet er det muligt at lægge vareindkøb, timeforbrug m.m. direkte ind på den pågældende sag. På den måde er det lettere for firmaets projektledere at holde øje med sagsomkostningerne løbende, hvilket er noget man, ifølge indehaver Poul-Henning Vietz, tydeligt har kunne mærke på bundlinjen. 

“Med E-Komplet har vi fået meget mere fokus på den enkelte opgave, hvor vi løbende kan følge vare- og timeforbrug og dermed holde øje med dækningsprocenten. Det har givet en meget bedre bundlinje. I 2016 fik vi vendt et negativt resultat til et plus, og jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes E-Komplet.”

Store tidsbesparelser

Flere kolleger i branchen havde talt godt om E-Komplet, og det var faktisk derfor, man hos Vietz El-installation valgte at tage et nærmere kig på systemet.

“Vi fik besøg af en konsulent, der viste os hvordan E-Komplet fungerer i praksis. Der var ingen tvivl – det skulle vi have.”

Firmaets medarbejdere blev efterfølgende sat ind i det nye system og lærte hurtigt at bruge de forskellige funktioner. Medarbejderne havde tidligere været vant til en tung løsning, der krævede meget manuelt tastearbejde. Derfor stod det også hurtigt klart, at der var både tid og penge at spare med den nye løsning.

“Faktisk har vi sparet så meget tid og papirarbejde, at vi i dag er to medarbejdere mindre i administrationen. Derudover har vi fået meget mere overblik over den enkelte opgave.”

En simpel løsning

På trods af, at man i E-Komplet kan køre vareforbrug og timeregistrering sammen, og at man kan styre både løn og fakturering i samme system, betegner Poul-Henning Vietz E-Komplet som “en simpel løsning”. Han forklarer, at brugervenligheden i systemet gør den simpel for alle medarbejdere at bruge, og skulle der opstå spørgsmål til en funktion, ringer han blot til supporten. 

“Systemet er nemt at bruge, og har vi spørgsmål kan vi altid ringe til E-Komplet. De er også gode til at lytte til vores ønsker. Hvis det er muligt at opfylde ønsket, sker det ret hurtigt – og det er dejligt. Vi er 100 % tilfredse med E-Komplet. Vi har fået så meget mere overblik.“

Læs flere
kundehistorier

De Blå Mænd – Bedre indsigt, bedre forretning

I 2024 stod De Blå Mænd med en udfordring: De manglede et indblik i deres forretning, de kunne stole på. Derfor valgte de at skifte til E-Komplet – nu kender de deres forretning. Med bedre overblik over sager, timer og økonomi kan de træffe beslutninger på et langt stærkere grundlag.

Læs mere »
Skal vi tage en snak?

Giv os et kald på tlf. 69 15 27 82 eller udfyld formularen, så ringer en af vores forretningskonsulenter til dig hurtigst muligt.

Vores sælgere
Håndværksanalysen 2025

Går din virksomhed glip af penge uden at vide det?

Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.