Hvad siger vores kunder?

Vejby Olesen

På grund af manglende overblik mistede Vejby Olesen i omegnen af 200-300.000 kr. om året. Man valgte derfor at implementere E-Komplet, som ifølge firmaets direktør har samlet brikkerne til puslespillet, så firmaet ikke længere mister penge pga. manglende overblik.

Vidste ikke, hvad han reelt tjente

Med rødderne solidt plantet i Nordjylland gennem de sidste 110 år har malerfirmaet Vejby Olesen i dag vokset sig til 4 afdelinger, fordelt i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Aarhus.

Jens Bøje Jensen, der er direktør i firmaet, fortæller, at han faktisk ikke vidste hvad han tjente, før de valgte at implementere E-Komplet. Med mere end 40 medarbejdere ansat i virksomheden, 4 afdelinger og en lang ordreportefølje, manglede Jens redskaberne til at få det fulde overblik over firmaets sager og omkostninger.

“Det hele startede jo med, at jeg egentlig ikke vidste, hvad jeg tjente. Jeg vidste ikke, hvem der var syg og hvem der ikke var. Vi brugte gammeldags papir til at skrive timer ned, og det skulle de aflevere én gang om ugen”.

Manglende overblik var en udgift

Jens estimerer, at før E-Komplet blev implementeret hos Vejby Olesen har han mistet 200-300.000 kr. om året pga. manglende overblik. Dem mister han dog ikke længere. Vejby Olesen har nu været i gang med E-Komplet i et stykke tid, og i dag har Jens helt styr på firmaets sager og på hvad han tjener.

“Mine projektledere og dem, der har med folkene at gøre i mit malerfirma og rengøring – minimum hver anden dag, der går de ind og godkender timer. Det vil sige, at jeg hele tiden ved, hvor vi er henne. Så hvis du kommer med en sag, ved jeg lige nøjagtigt, hvor vi står henne…og det er på samtlige sager. Det er jo helt suverænt. Jeg ved ikke om jeg vil sige verdens bedste, men det er i hvert fald sindssygt godt”.

E-Komplet samler puslespillet

Ifølge Jens Bøje Jensen er muligheden for at holde styr på ordreporteføljen én af de funktioner, firmaet bruger E-Komplet mest til. Jens fortæller, at han med E-Komplet altid har mulighed for at se 9 måneder ud i fremtiden. På den måde kan han nemt se, hvilke uger der er frie til nye opgaver, så han kan holde sine medarbejdere beskæftigede hele året rundt.

“Jeg plejer at sige, når nogen spørger mig, at vi tager et puslespil på 1000 brikker, hvor der mangler 3 – jeg kan se det fulde billede”.

Muligheden for at trække statistik på f.eks. timeregistreringer er endnu en uvurderlig funktion for Jens. Statistikken giver ham nemlig mulighed for at se produktivitet, som han bl.a. bruger til at se, hvilke projektledere der får faktureret timer og hvem der ikke gør. 

Brugervenligt for alle medarbejdere

For firmaets projektledere og svende har den overordnede styring i E-Komplet været et stort plus. Svendene kan nemt og enkelt registrere timer og materialere på sagerne via app, og projektlederne har mulighed for at gå ind og se deres salgsfakturaer direkte i systemet, når de har brug for det.

“Jeg har en maler, der er 75 og egentlig er pensionist, men kommer og har nogle timer. Han har altså ikke e-boks, fordi det kan han ikke finde ud af. Men det her, det kan han godt finde ud af”.

Også for Bente Skaarup, der er bogholder i Vejby Olesen, har E-Komplet gjort mange af de daglige opgaver nemmere. Udover at hun ikke længere skal indtaste timer og materialer manuelt på salgsfakturaerne, kommer alle købsfakturaer nu også ind i systemet automatisk.

“Èn af de ting, der er blevet nemmere, er ved sagsstyring. F.eks. så ryger fakturaer fra vores hovedleverandør direkte ind, så dem skal jeg ikke ind og røre ved, andet end når de skal betales”.

Læs flere
kundehistorier

De Blå Mænd – Bedre indsigt, bedre forretning

I 2024 stod De Blå Mænd med en udfordring: De manglede et indblik i deres forretning, de kunne stole på. Derfor valgte de at skifte til E-Komplet – nu kender de deres forretning. Med bedre overblik over sager, timer og økonomi kan de træffe beslutninger på et langt stærkere grundlag.

Læs mere »
Skal vi tage en snak?

Giv os et kald på tlf. 69 15 27 82 eller udfyld formularen, så ringer en af vores forretningskonsulenter til dig hurtigst muligt.

Vores sælgere
Mockup Håndværksanalysen 2025 som brochure åbnet
Håndværksanalysen 2025

Går din virksomhed glip af penge uden at vide det?

Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.