Automatiserer din klimarapportering direkte i E-Komplet

Klimadokumentation er blevet en fast del af spillet i byggebranchen – men for mange føles det stadig som en tung og tidskrævende opgave. Med vores nye integration til Verarca bliver det anderledes. Her bliver klimaregnskabet nemlig udarbejdet automatisk på baggrund af dine data i E-Komplet, så du får det fulde overblik – både på virksomhedsniveau og helt ned på den enkelte sag. I det her indlæg viser vi, hvordan det fungerer i praksis, og hvordan du kan bruge klimadata som en reel styrke i din forretning.

Indholdsfortegnelse

Dokumentationskravene udfordrer branchen

Byggebranchen har i mange år været vant til at dokumentere det meste. Tegninger, statiske beregninger, brandsikring og kvalitetssikring er en fast og rutineret del af hverdagen – noget der bare skal være styr på.

Men de seneste år er der kommet et nyt lag ovenpå. For i dag handler det ikke kun om at dokumentere, hvad du bygger, men også hvor stort et klimaaftryk det efterlader. Klimadokumentation er blevet en del af virkeligheden, og for mange føles det lidt som endnu en opgave oveni, der stjæler tid i en travl hverdag. Data kan være tidskrævende at indsamle, overblikket er svært at bevare, og resultatet bliver ofte, at der bruges mere tid på at samle tallene end på at arbejde med dem.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver være sådan. Med vores integration til Verarca bliver klimadokumentation noget, der sker automatisk – helt uden manuelle arbejdsgange eller dybe panderynker.

Automatisk klimaregnskab

Forestil dig, at klimaregnskabet ikke er noget, du skal sætte tid af til, men noget der bliver udarbejdet helt automatisk i baggrunden.

Med integrationen til Verarca er det præcis det, der sker. Når integrationen først er sat op, henter Verarca automatisk data fra E-Komplet, hvorefter deres AI-motor analyserer dine fakturalinjer og oversætter dem til konkrete CO2-beregninger.

Det betyder, at klimadokumentation ikke længere er noget, der behøver at give dig ondt i maven eller kræve tidstunge manuelle processer. Det bliver en naturlig forlængelse af din daglige drift – baseret på de data, du allerede arbejder med.

Sådan bliver det beregnet

For at sikre den bedst mulige præcision tager Verarca altid udgangspunkt i den mest nøjagtige beregningsmetode ud fra den data, der er tilgængelig. Det betyder i praksis, at systemet bruger det bedste datagrundlag, der er til rådighed – og opgraderer kvaliteten af beregningerne hvis din data bliver bedre.

De arbejder med tre niveauer af data:

  • Supplier-specific – det er den foretrukne type data, da giver det mest præcise billede, fordi CO2-aftrykket kommer direkte fra leverandøren. Her ved man altså præcis hvor meget materialet har kostet i CO2.
  • Average-data – hvis der ikke findes specifikke data fra leverandøren, bruger Verarca gennemsnitsdata for materialet. Her kigger man på hvor meget af materialet, der er blevet brugt, og ganger det med en standard emissionsfaktor for den type materiale.
  • Spend-based: Hvis der hverken er supplier-specific eller average-data tilgængelige, beregnes CO2-aftrykket ud fra, hvad du har købt. Her bruges gennemsnitlige emissionsfaktorer for forskellige indkøbskategorier. Det er den mindst præcise metode, men stadig et stærkt udgangspunkt, hvis data er begrænset.

Kort sagt, beregningerne starter der, hvor du er – og jo bedre data der er tilgængelig, desto mere præcist bliver dit klimaregnskab.

CO2-aftryk helt ned på sagsniveau

Det er ikke kun det samlede overblik, der bliver styrket. Med integrationen får du også mulighed for at zoome helt ind. Du kan nemlig se klimaaftrykket på den enkelte sag.

Det giver en helt anden transparens i din forretning, fordi du ikke længere arbejder med estimater eller mavefornemmelser, men med konkrete tal. Og det gør det langt nemmere at justere og træffe beslutninger, der både giver mening for økonomien og klimaet.

Bygget til E-Komplets data

Integrationen er bygget direkte til E-Komplets datagrundlag. Det betyder, at du ikke skal ændre dine arbejdsgange eller indtaste data flere steder.

Verarca kender allerede sagsnumre, økonomidata og strukturer, og derfor arbejder klimaregnskabet bare videre på det fundament, du har i forvejen. Resultatet er en løsning, der føles som en naturlig del af dit setup, fremfor endnu et værktøj, du skal forholde dig til.

Brug klimaregnskabet som en konkurrencefordel

Når klimadokumentation bliver automatiseret, får det en helt konkret betydning for din forretning, som du kan bruge til din fordel. Når du har helt styr på din dokumentation, bliver det nemlig nemmere at:

  1. Vinde større sager og entrepriser – flere bygherrer stiller krav til klimaaftryk, og med den rette dokumentation er du klar til at byde ind før din konkurrent
  2. Stå stærkere i dialogen med banken – dokumenteret klimadata giver dig et bedre ståsted i dialogen med din bank
  3. Opfylde krav i udbud – flere kommuner og regioner kræver CO2-dokumentation, og her er du allerede foran
  4. Styrke dit brand – der er forskel på at sige, du gør noget, og at kunne dokumentere hvad du gør i praksis

Sådan kommer du i gang

Det er gjort enkelt at komme i gang – uden en lang implementering:

  1. Sammen med Verarca afdækker I din virksomheds behov
  2. I får en aftale, der passer til jeres virksomhed
  3. Inden for 7 dage er jeres data importeret
  4. Få timer senere er beregningerne i gang
  5. Inden for 30 dage har I et færdigt klimaregnskab
  6. Herefter kører det hele automatisk, så I altid har et opdateret overblik

Er du klar til at få styr på klimaregnskabet?

Klimadokumentation behøver ikke være endnu en opgave på to-do listen. Med integrationen til Verarca kan du få overblik, dokumentation og indsigt – uden at ændre den måde, du arbejder på i dag.

Spørgsmålet er egentlig bare om arbejdet skal det være besværligt… eller bare spille helt automatisk?

Vil du høre mere om, hvordan integrationen til Verarca kan gøre en forskel i din hverdag? Så kan du fange os på tlf. 69 15 27 82.

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide
Forretningskonsulent taler med kvindelig kunde om systemet på storskærm

De bedste beslutninger bliver truffet på baggrund af indsigt. Her er 10 spørgsmål, der kan afsløre, hvor godt du egentlig kender din forretning.

Portræt af Lill

Hvis noget kan gøres smartere, er der en god chance for, at Christina allerede har fået øje på det. Som Product Owner er hun med til at udvikle og forbedre E-Komplet. Lær Christina at kende her.

Håndværksanalysen 2025

Mange håndværksvirksomheder har travlt. Opgaverne er der, men det er ikke givet, at forretningen er en succes. Så hvad er forskellen mellem dem, der kæmper, og dem, der lykkes? Det undersøger Håndværksanalysen 2025.

Håndværksanalysen 2025

Går din virksomhed glip af penge uden at vide det?

Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj