Konsulent, vinterbader og strikkeentusiast – Mød Christina

Hos E-Komplet har vi fornøjelsen af at arbejde sammen med en masse skønne kolleger, og én af dem er Christina. Hun er ikke bare ekspert i at hjælpe vores kunder godt i gang med E-Komplet – hun er også en passioneret strikker, inkarneret vinterbader og så holder hun med “de hviiie”. Lær hende bedre at kende lige her.

Indholdsfortegnelse

Branchekendskab, der gør en forskel

Christina har en baggrund som bygningsingeniør og har i flere år arbejdet som rådgivende ingeniør. Hun har også drevet sin egen virksomhed i byggebranchen sammen med sin mand. Kort sagt: Hendes kendskab til byggebranchen gør hende til den perfekte sparringspartner for vores kunder.

Hun har været en del af E-Komplet siden 2020, hvor vi kun var 20 kolleger på kontoret i Aalborg – i dag er vi vokset til over 50. Til hverdag står Christina for at hjælpe nye kunder i gang med E-Komplet, undervisning i E-Komplet for nye kolleger og interne tests af systemet.

Strik, rejser og iskolde dukkerter

Til dagligt bor Christina lidt uden for Smilets by, Aarhus, med sin mand, deres tre børn og familiens hund. Når hun ikke guider vores kunder gennem E-Komplet, kan du ofte finde hende med et par strikkepinde i hænderne – enten hjemme, på farten eller i en bil et sted mellem Aarhus og en feriedestination. Hun strikker nemlig altid sine egne trøjer, fordi, som hun selv siger: “Hvorfor købe en strikketrøje, når man kan lave den selv?”.

For nyligt er hun begyndt at vinterbade, og nu er det daglige dyp i det kolde vand blevet lige så uundværligt for hende, som morgenkaffen er for os andre. Ifølge Christina er det ekstra lækkert, når der er så koldt udenfor, at vandet bliver til slush-ice.

Fællesskab og faglighed i én pakke

Spørger man Christina, hvad der gør E-Komplet til en fed arbejdsplads, fremhæver hun især kollegerne, den gode energi og fleksibiliteten ved hjemmearbejde. Hun elsker, at ingen dage er ens, og at hun får lov til at kombinere sin viden om byggebranchen med at hjælpe kunderne til at få mest muligt ud af E-Komplet.

Og nå ja, så kan man altid få sig en god fodboldsnak på kontoret om, hvorvidt det er de bolsjestribede fra Ålleren, de gule og blå fra Vestegnen eller de hviiie fra Aarhus, der er bedst til at sparke bolden i kassen. Med kolleger fra både Sjælland, Midtjylland og Nordjylland er der ikke altid enighed om netop dét emne – men der er ingen tvivl om, at Christina holder med de hviiie fra AGF.

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide
Bogholder arbejder foran skærm

Forestil dig, at du kunne frigive en hel arbejdsdag – uden at knokle ekstra, uden nyansættelser og uden store ændringer i arbejdsgange. Med automatiseret fakturahåndtering er det muligt. Vi dykker ned i hvordan lige her.

Portræt til blog Kaspar

Han er fejlfindermester, kodenørd og kaffeelsker i én og samme person. Kaspar arbejder i Driftsudviklingen og får tingene til at spille bag kulissen – uden det store postyr, men med stor effekt. Lær ham bedre at kende her.

CFO der sidder foran skærm

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange forskellige sagsstyringssystemer, der findes på markedet. Her har vi samlet 10 spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vælger nyt system.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC