Han hjælper din forretning op i gear – mød John

Han kan fikse din cykel, rådgive dig om valget af den helt rigtige motorcykel og så kan han hjælpe dig med at få styr på sagsstyring og forretningsindsigt. Før John kastede sin kærlighed på IT-løsninger til håndværksbranchen, gik tiden nemlig med racercykler, motorcykler og masser af kundekontakt. I dag er han forretningskonsulent hos E-Komplet, hvor han hjælper håndværksvirksomheder med at få bedre styr på forretningen gennem data, digitale værktøjer og indsigt.

Indholdsfortegnelse

Fra cykelsmed til forretningskonsulent

John er vokset op i Gentofte og blev udlært cykelsmed i 1989. Her specialiserede han sig i håndbyggede racercykler – blandt andet til den danske cykelelite. Senere fulgte en merkonomuddannelse i virksomheds- og erhvervsøkonomi, og siden da har han bevæget sig støt fra stel og saddel til strategi og sagsstyring.

Karrieren har blandt andet budt på en tur til Californien, hvor han arbejdede i en cykelforretning, 10 år hos Ole Ritter Cykler og 16 år hos Honda-importøren i Danmark, hvor han stod for salget øst for Storebælt. Siden kom han forbi Würth – og i 2020 landede han hos os.

Når regneark møder virkelighed

Ifølge John selv er han lidt af en ”tal-idiot”. Og netop derfor brænder han for at gøre økonomistyring og forretningsindsigt lettere for virksomhedsejere i byggebranchen – især dem, der hellere vil bruge tiden på at udvikle deres forretning og det gode håndværk fremfor at bøvle med regneark, der ikke giver mening. De små ”aha-øjeblikke” ude hos kunderne, er det, som får det hele til at gå op i en højere enhed for John.

En flad struktur og en stærk kultur

Noget af det, som John er særligt begejstret for hos E-Komplet, er kulturen og den flade struktur.

“Man mærker ikke, hvem cheferne er i dagligdagen – vi ved det jo godt, men det føles ikke sådan, fordi strukturen er så flad” fortæller John.

For ham er det afgørende at være en del af en organisation, hvor der er fokus på en flad struktur, hjælpsomme kolleger og en kultur, der bygger på samarbejde fremfor hierarki.

Historienørd med fart i benene

Når John ikke er ude for at præsentere E-Komplet, finder du ham måske i fitnesscentret, på en løbetur eller på jernhesten. Og når han virkelig skal slappe af, dykker han ned i historiebøger og nørder alt fra oldtid til Anden Verdenskrig.

Uanset om du har brug for sparring om entreprisebudgetter eller har lyst til en snak om D-dag, så er John den rette mand.

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide

I byggebranchen kan selv de mindre fejl gøre ondt – særligt på budgettet. Men hvordan sikrer du, at budgettet ikke skrider? Det kræver, at du finder årsagen til, at det løber løbsk, men det kan være vanskeligt i store projekter, hvor der er nok at holde styr på. Med et værktøj som Arter får du indblik i, om det er de ekstra gipsplader, den optimistiske tidsplan eller måske noget helt tredje, der vælter budgettet.

Forvirringen er stor, når det gælder bæredygtighedsrapportering. Men med et nyt omnibus-lovforslag vil EU rydde op i kompleksiteten og gøre reglerne mere enkle og overskuelige. Formålet? At styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og sikre, at mindre virksomheder ikke utilsigtet bliver fanget i rapporteringskrav, de slet ikke er omfattet af.

En af de vigtigste dele af ethvert byggeri er fundamentet. Hvis der ikke er styr på fundamentet, kommer det til at påvirke resten af byggeprocessen og det færdige resultat – og det samme gør sig gældende for din virksomheds økonomi. Hvis du ikke kender dine vigtige nøgletal, kan det have stor betydning for din forretnings indtjeningsevne. Her har vi samlet 10 vigtige nøgletal, som har en betydning for din forretnings økonomiske fundament.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC