En krøllet hjerne i E-Komplets maskinrum – Mød Christina

Hvis noget i E-Komplet kan gøres smartere, er der en god chance for, at Christina allerede har opdaget det. Til dagligt sidder hun som Product Owner hos os og arbejder med forbedringer til E-Komplet i form af rettelser og nye funktioner — men hendes vej ind i rollen begyndte faktisk i vores supportafdeling, hvor nysgerrigheden på systemer og arbejdsgange for alvor tog fart. Lær hende bedre at kende her.

Indholdsfortegnelse

Fra landet til Aalborg

Christina er født og opvokset på landet – så langt ude, at Haverslev er den nærmeste “storby”. Efter hun afsluttede sin uddannelse som kontorassistent med speciale i offentlig administration, gik turen videre til Randers. Men efter et halvt års tid var hendes Nike Shox slidt op og byen var efter sigende også tørlagt for Mokai – og så satte hun i stedet kursen mod Aalborg, hvor hun stadig bor den dag i dag sammen med mand og børn.

Supporten blev vejen til E-Komplets maskinrum

Da Christina startede hos E-Komplet, var det i supporten, hvor hun hver dag hjalp vores kunder med stort og småt. Men ret hurtigt blev det tydeligt for hende, at hendes nysgerrighed rakte længere end til de enkelte supporthenvendelser.

“Jeg blev mere og mere tændt på at bruge min krøllede hjerne til at finde små huller i systemet.” fortæller hun.

Og det fik hun så lov til. Den dag i dag sidder hun nemlig som en af vores Product Owners, hvor hun fungerer som bindeled mellem kundernes hverdag og udviklernes kode. Som Product Owner arbejder hun med at designe og teste nye features, forbedringer og rettelser til E-Komplet – så vi er sikre på, at det vi sender ud til vores, er så godt som muligt.

De færreste gode idéer opstår dog bag skærmen, og derfor kan du også møde Christina, når hun somme tider deltager til vores ERFA-møder, hvor hun suger viden og indsigt til sig i forhold til, hvad der rører sig i vores kunders hverdag. Det er nemlig værdifuld viden, som hun tager med sig tilbage til udviklerne i maskinrummet, så E-Komplet hele tiden bliver lidt bedre.

Man behøver ikke passe ned i en bestemt kasse

Noget af det, Christina sætter mest pris på ved E-Komplet, er kulturen.

“E-Komplet er en fed arbejdsplads der omfavner alle, der er plads til forskelligheder og dårlig humor. ” fortæller hun.

Og det passer Christina faktisk selv meget godt ind i. Hun har blandt andet stået på scenen til loaklrevy i flere gange, så der gemmer sig efter sigende også et vist skuespillertalent bag rollen som Product Owner – et talent vi dog stadig har til gode at opleve på kontoret.

Til gengæld har vi set andre af hendes talenter. Udover at hun naturligvis er drønskarp til alt, der vedrører IT, har hun også et lidt specielt partytrick, som dog sandsynligvis aldrig kommer til at stå på hendes LinkedIn-profil: Hun kan få hele sin egen hånd ind i munden (og nogle gange andres).

Én ting er helt sikkert: Christina skal nok finde en løsning — hvad end det gælder IT-systemer eller underholdning til sommerfesten.

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide

Når de fleste af os møder ind, har Charlotte for længst sat kaffen over og taget hul på arbejdsdagen. Hun er typen, der trives med struktur, tal og ting, der går op – og det bruger hun hver dag til at hjælpe vores kunder i supporten.

Når din håndværksvirksomhed vokser, stiller det større krav til systemet. Her får du 4 tegn på, at dit sagsstyringssystem er blevet en stopklods for væksten – og at et systemskifte kan være værd at overveje.

Efter mere end 25 år i den grafiske branche valgte Kim at starte forfra. I dag er han en del af vores udviklerteam, hvor han er med til at bygge og videreudvikle E-Komplet. Lær ham bedre at kende her.

Mockup Håndværksanalysen 2025 som brochure åbnet
Håndværksanalysen 2025

Går din virksomhed glip af penge uden at vide det?

Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj