Savner du spænding
i din indbakke?
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
ESG, CSRD, CSDDD, ESRS, CBAM… Forkortelserne er mange – og forvirringen er stor, når det gælder bæredygtighedsrapportering. Men et nyt Omnibus-lovforslag fra EU vil rydde op i kompleksiteten og gøre reglerne mere enkle og overskuelige. Formålet? At styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og sikre, at mindre virksomheder ikke utilsigtet bliver fanget i rapporteringskrav, de slet ikke er omfattet af.
I slutningen af februar fremsatte EU-Kommissionen et såkaldt Omnibus-lovforslag, der har ét klart mål: At forenkle og tilpasse de mange krav til bæredygtighedsrapportering. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, betyder det, at færre virksomheder skal aflevere ESG-rapporter – og det er især godt nyt for mindre håndværksvirksomheder, der i dag utilsigtet bliver mødt med krav fra de af deres samarbejdspartnere, som er omfattet af rapporteringspligten.
Et omnibus-forslag er EU’s måde at ændre flere regelsæt på én gang – fx både direktiver og forordninger. Det handler ikke om at opfinde nye regler, men om at tilpasse og forenkle de eksisterende. Forslaget skal, som alle andre EU-initiativer, igennem en offentlig høring og godkendes af forskellige instanser.
I dette tilfælde foreslår Kommissionen ændringer i:
Omnibus-lovforslaget indeholder to dele. Den første del er det såkaldte Stop-the-clock-forslag, som blev vedtaget af EU i starten af april. Nu har et bredt flertal i Folketinget også netop sagt ja til at udskyde rapporteringen for de danske virksomheder, der endnu ikke er gået i gang med at rapportere.
Vedtagelsen af Stop-the-clock skal give tid til at få de nye regler for rapportering helt på plads og sikre, at virksomhederne har en realistisk chance for at følge med. Helt konkret betyder det at:
Den anden – og mest omfattende – del af Omnibus-lovforslaget handler om at justere selve indholdet og omfanget af reglerne for bæredygtighedsrapportering. Hvor den første del blot udskyder frister, går denne del skridtet videre og ændrer spillereglerne for, hvem der bliver omfattet, og hvilke krav der stilles. Forslaget til justeringen af reglerne omfatter:
Processen for at vedtage ændringerne i kravene er længere end for Stop-the-clock, og EU forventer derfor først at kunne vedtage den samlede reform i efteråret 2026.
For mange i byggebranchen – særligt de små og mellemstore håndværksvirksomheder – kan de nye regler være forskellen mellem at drukne i bureaukrati og at kunne arbejde målrettet og realistisk med bæredygtighed.
Hvis forslaget bliver vedtaget, er det kun større virksomheder, der bliver omfattet af kravene i CSRD. Det vil sige:
Dermed bliver mindre virksomheder og underleverandører fritaget – også selvom de arbejder med større kunder, der er omfattet af rapporteringskrav. Det vil tage presset af mange håndværksvirksomheder og give dem mulighed for at tilpasse deres ESG-indsats til deres egne ressourcer – uden at gå på kompromis med deres bæredygtige ambitioner.
Hvis du driver virksomhed i byggebranchen, og du i dag føler dig fanget i et net af rapporteringskrav og forventninger – så kan dette lovforslag være godt nyt. Det handler om at skære ind til benet og sikre, at det er de rigtige virksomheder, der bliver ramt af de rigtige krav.
Forenkling betyder ikke fravalg af bæredygtighed – men smartere løsninger og mere plads til at arbejde med det i et tempo, hvor din forretning kan følge med. Det betyder derfor ikke, at du bør stoppe med at fokusere på bæredygtighed i din forretning, der bliver blot bedre tid til at leve op til kravene.
På trods af denne forenkling af bæredygtighedsrapportering for de enkelte virksomheder fra EU’s side, træder det nye bygningsreglement stadig i kraft til juli. Du kan læse mere om, de skærpede klimakrav i bygningsreglementet lige her.
ESG står for: Environmental, Social & Governance. Det er disse tre søjler, som skal inddrages i bæredygtighedsrapportering: klima/miljømæssige forhold, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold.
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Det er dette EU-direktiv, som bestemmer hvilke virksomheder, der skal rapportere, og hvad de skal rapportere på.
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards. Det er et sæt fælles EU-standarder, som virksomheder skal følge, når de laver ESG-rapportering.
CSDDD står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Direktivet indeholder regler om ansvarlig adfærd i værdikæden – fx at sikre sig mod menneskerettighedskrænkelser hos underleverandører.
CBAM står for Carbon Border Adjustment Mechanism. Det er en CO2-told på varer fra lande uden for EU, som ikke lever op til samme klima-krav.
EU-taksonomien er et fælles klassifikationssystem for hvilke aktiviteter (som fx investeringer i byggeri), der kan betragtes som bæredygtige på tværs af EU.
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
Mange håndværksvirksomheder har travlt. Opgaverne er der, men det er ikke givet, at forretningen er en succes. Så hvad er forskellen mellem dem, der kæmper, og dem, der lykkes? Det undersøger Håndværksanalysen 2025.
Nogle karriereveje er planlagt ned til mindste detalje. Andre tager et par omveje. For Arthur gælder det sidste. I dag kan du fange ham i den anden ende af røret, når du ringer til vores support. Lær ham bedre at kende her.
Hvis du leder efter en udvikler, der koder lige så hurtigt, som han løber kilometer på landevejen – så er Martin manden. Uanset om det drejer sig om pace eller problemfakturaer, har han helt styr på det. Lær ham at kende her.
Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.