EU vil gøre bæredygtighedsrapportering mere enkel

ESG, CSRD, CSDDD, ESRS, CBAM… Forkortelserne er mange – og forvirringen er stor, når det gælder bæredygtighedsrapportering. Men et nyt Omnibus-lovforslag fra EU vil rydde op i kompleksiteten og gøre reglerne mere enkle og overskuelige. Formålet? At styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og sikre, at mindre virksomheder ikke utilsigtet bliver fanget i rapporteringskrav, de slet ikke er omfattet af.

Indholdsfortegnelse

EU vil forenkle rapporteringskravene i byggeriet

I slutningen af februar fremsatte EU-Kommissionen et såkaldt Omnibus-lovforslag, der har ét klart mål: At forenkle og tilpasse de mange krav til bæredygtighedsrapportering. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, betyder det, at færre virksomheder skal aflevere ESG-rapporter – og det er især godt nyt for mindre håndværksvirksomheder, der i dag utilsigtet bliver mødt med krav fra de af deres samarbejdspartnere, som er omfattet af rapporteringspligten.

Hvad er et omnibus-lovforslag?

Et omnibus-forslag er EU’s måde at ændre flere regelsæt på én gang – fx både direktiver og forordninger. Det handler ikke om at opfinde nye regler, men om at tilpasse og forenkle de eksisterende. Forslaget skal, som alle andre EU-initiativer, igennem en offentlig høring og godkendes af forskellige instanser.

I dette tilfælde foreslår Kommissionen ændringer i:

  • CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive)
  • ESRS (de fælles europæiske bæredygtighedsstandarder)
  • EU-taksonomien (fælles klassifikationssystem for, hvad der kan betragtes som bæredygtigt i EU)
  • CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet)
  • CBAM (CO2-told på importerede varer)

Tidsfristerne udskydes med ”Stop-the-clock”

Omnibus-lovforslaget indeholder to dele. Den første del er det såkaldte Stop-the-clock-forslag, som blev vedtaget af EU i starten af april. Nu har et bredt flertal i Folketinget også netop sagt ja til at udskyde rapporteringen for de danske virksomheder, der endnu ikke er gået i gang med at rapportere.

Vedtagelsen af Stop-the-clock skal give tid til at få de nye regler for rapportering helt på plads og sikre, at virksomhederne har en realistisk chance for at følge med. Helt konkret betyder det at:

  • Virksomheder, som skulle have startet bæredygtighedsrapportering i 2025 eller 2026, får fristen udskudt med to år til henholdsvis 2027 og 2028.
  • Børsnoterede virksomheder, der har rapporteret siden 2024, skal fortsætte – også selvom de måske ikke bliver omfattet fremadrettet efter en justering af rapporteringskravene.
  • Næste skridt er, at folketinget skal implementere Stop-the-clock i dansk lovgivning

Kravene til rapportering skal justeres

Den anden – og mest omfattende – del af Omnibus-lovforslaget handler om at justere selve indholdet og omfanget af reglerne for bæredygtighedsrapportering. Hvor den første del blot udskyder frister, går denne del skridtet videre og ændrer spillereglerne for, hvem der bliver omfattet, og hvilke krav der stilles. Forslaget til justeringen af reglerne omfatter:

  • Indskrænkning af anvendelsesområdet for CSRD: I stedet for at lade store dele af værdikæden blive ramt indirekte af rapporteringskrav, bliver det nu præciseret, at kun de største virksomheder skal være direkte omfattet.
  • Forenkling af de tekniske rapporteringskrav i ESRS: Antallet af krav og datapunkter skal reduceres, så bæredygtighedsrapporteringen bliver mere enkel.
  • Beskyttelse af SMV’er og underleverandører: Selv hvis de ikke er direkte omfattet, bliver mange små virksomheder i dag mødt af krav fra kunder og samarbejdspartnere. Formålet med at justere i reglerne er, at de mindre virksomheder ikke skal rammes af krav, som de egentlig ikke er omfattet af – fx ved at opstille klare retningslinjer for, hvilke forventninger større virksomheder må stille til deres underleverandører.

Processen for at vedtage ændringerne i kravene er længere end for Stop-the-clock, og EU forventer derfor først at kunne vedtage den samlede reform i efteråret 2026.

For mange i byggebranchen – særligt de små og mellemstore håndværksvirksomheder – kan de nye regler være forskellen mellem at drukne i bureaukrati og at kunne arbejde målrettet og realistisk med bæredygtighed.

Hvem skal rapportere fremover?

Hvis forslaget bliver vedtaget, er det kun større virksomheder, der bliver omfattet af kravene i CSRD. Det vil sige:

  • Virksomheder med over 1.000 ansatte
  • Og en nettoomsætning over 391 mio. kr. og/eller
  • En balancesum over 195 mio. kr.

Dermed bliver mindre virksomheder og underleverandører fritaget – også selvom de arbejder med større kunder, der er omfattet af rapporteringskrav. Det vil tage presset af mange håndværksvirksomheder og give dem mulighed for at tilpasse deres ESG-indsats til deres egne ressourcer – uden at gå på kompromis med deres bæredygtige ambitioner.

Hvad betyder det for din virksomhed?

Hvis du driver virksomhed i byggebranchen, og du i dag føler dig fanget i et net af rapporteringskrav og forventninger – så kan dette lovforslag være godt nyt. Det handler om at skære ind til benet og sikre, at det er de rigtige virksomheder, der bliver ramt af de rigtige krav.

Forenkling betyder ikke fravalg af bæredygtighed – men smartere løsninger og mere plads til at arbejde med det i et tempo, hvor din forretning kan følge med. Det betyder derfor ikke, at du bør stoppe med at fokusere på bæredygtighed i din forretning, der bliver blot bedre tid til at leve op til kravene.

På trods af denne forenkling af bæredygtighedsrapportering for de enkelte virksomheder fra EU’s side, træder det nye bygningsreglement stadig i kraft til juli. Du kan læse mere om, de skærpede klimakrav i bygningsreglementet lige her.

Bæredygtighedsordbog – få styr på forkortelserne

ESG

ESG står for: Environmental, Social & Governance. Det er disse tre søjler, som skal inddrages i bæredygtighedsrapportering: klima/miljømæssige forhold, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold.

CSRD

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Det er dette EU-direktiv, som bestemmer hvilke virksomheder, der skal rapportere, og hvad de skal rapportere på.

ESRS

ESRS står for European Sustainability Reporting Standards. Det er et sæt fælles EU-standarder, som virksomheder skal følge, når de laver ESG-rapportering.

CSDDD

CSDDD står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Direktivet indeholder regler om ansvarlig adfærd i værdikæden – fx at sikre sig mod menneskerettighedskrænkelser hos underleverandører.

CBAM

CBAM står for Carbon Border Adjustment Mechanism. Det er en CO2-told på varer fra lande uden for EU, som ikke lever op til samme klima-krav.

EU-taksonomien

EU-taksonomien er et fælles klassifikationssystem for hvilke aktiviteter (som fx investeringer i byggeri), der kan betragtes som bæredygtige på tværs af EU.

Savner du spænding
i din indbakke?

Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.

Privatlivspolitik l Betingelser

Måske vil du også kunne lide

I byggebranchen kan selv de mindre fejl gøre ondt – særligt på budgettet. Men hvordan sikrer du, at budgettet ikke skrider? Det kræver, at du finder årsagen til, at det løber løbsk, men det kan være vanskeligt i store projekter, hvor der er nok at holde styr på. Med et værktøj som Arter får du indblik i, om det er de ekstra gipsplader, den optimistiske tidsplan eller måske noget helt tredje, der vælter budgettet.

Han kan fikse din cykel, rådgive dig om valget af den helt rigtige motorcykel og så kan han hjælpe dig med at få styr på sagsstyring og forretningsindsigt. Før John kastede sin kærlighed på IT-løsninger til håndværksbranchen, gik tiden nemlig med racercykler, motorcykler og masser af kundekontakt. I dag er han forretningskonsulent hos E-Komplet, hvor han hjælper håndværksvirksomheder med at få bedre styr på forretningen gennem data, digitale værktøjer og indsigt.

En af de vigtigste dele af ethvert byggeri er fundamentet. Hvis der ikke er styr på fundamentet, kommer det til at påvirke resten af byggeprocessen og det færdige resultat – og det samme gør sig gældende for din virksomheds økonomi. Hvis du ikke kender dine vigtige nøgletal, kan det have stor betydning for din forretnings indtjeningsevne. Her har vi samlet 10 vigtige nøgletal, som har en betydning for din forretnings økonomiske fundament.

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC