Savner du spænding
i din indbakke?
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
Byggeriet står for en stor del af den CO2, vi udleder – faktisk kommer omkring 40% af Europas samlede udledning fra byggeriet. Det skal der laves om på. Allerede tilbage i januar 2023 blev der indført skærpede klimakrav til byggeriet med det formål at reducere klimapåvirkningen fra byggeri. Til sommer bliver kravene skærpet yderligere og det kommer til at have en betydning for dig, som arbejder i byggebranchen.
I 2023 blev der indført klimakrav til byggeriet, som omfatter at alt nybyggeri skal dokumentere sin klimapåvirkning gennem en livscyklusanalyse (LCA). Alt nybyggeri over 1.000 m2 skal desuden overholde en grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 om året. Det kan du læse mere om her.
Den 1. juli 2025 bliver de nuværende klimakrav skærpet. Det betyder, at flere bygningstyper vil blive omfattet og der vil være differentierede grænseværdier, som afhænger af bygningens type og størrelse. De bygninger, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil blive mødt af højere krav.
Hovedpunkterne i de skærpede klimakrav er:
De nye skærpede krav betyder, at flere bygningstyper end tidligere bliver omfattet af klimakrav. Grænseværdierne afhænger af bygningens type og størrelse, og vil frem til 2029 blive skærpet yderligere hvert andet år. De nye krav gælder for:
Bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, hvor der samtidig er bestemte krav til bygningernes design og materialeforbrug, er undtaget fra CO2-ækv. grænseværdien. Det drejer sig bl.a. om bygninger såsom vandværker, fængsler, hospitaler og lignende.
Som noget nyt – og ret væsentligt – kommer der krav til CO2-udledningen under selve byggeprocessen. Det betyder, at forskellige aspekter af byggepladsen bliver omfattet af en ny grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv. pr. m2 pr. år. Det omfatter aspekterne:
De skærpede krav er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig byggebranche, men det kommer samtidig til at kræve en indsats. Uanset hvilken del af byggebranchen du arbejder med, kommer de nye skærpede klimakrav til at have en indvirkning på dagligdagen og arbejdsgangene.
Ændringerne medfører, at håndværkere skal være mere opmærksomme på valg af materialer, transportmetoder og energiforbrug under selve byggeprocessen.
Tidlig forberedelse og tilpasning til de skærpede krav vil ikke alene sikre, at I overholder lovgivningen, men det vil også styrke din virksomheds konkurrenceevne i en branche, hvor bæredygtighed kommer til at fylde mere og mere.
CO2-ækv. er en standardiseret måleenhed til at sammenligne klimapåvirkning på tværs af forskellige typer drivhusgasser. Det betyder, at det er muligt at sammenligne drivhusgasser, der ikke skader miljøet lige meget. I stedet omregnes skaden på miljøet til et tal – og det kaldes for CO2-ækvivalenter.
Det er en metode til at dokumentere og beregne den klimapåvirkning, dit byggeri og materialer skaber gennem hele dets levetid. Det betyder, at analysen skal dække over dine byggematerialers rejse fra “vugge til grav”. Du skal kende disse oplysninger om materialerne:
For at du er i stand til at dokumentere dit byggeris samlede miljøpåvirkning gennem hele bygningens levetid, skal du sørge for, at:
Det er ikke alle byggematerialer, du behøver at inkludere i din beregning. Du skal medregne ting som solcelleanlæg, elevatorer, yder- og indervægge m.v., men du skal ikke medregne småelementer såsom, søm, skruer, kiler og fugemateriale.
Du kan enten vælge at fremskaffe dine miljødata for dine materialer fra generiske data fra Bygningsreglementets bilag 2, tabel 7 eller fra EPD’er. Det er ikke tilladt at anvende data fra andre kilder.
En EPD er en Miljøvaredeklaration. EPD-dokumentet indeholder oplysninger om et specifikt materiales miljøpåvirkning, som kan bruges, når du skal dokumentere klimapåvirkningen for produktet i din LCA. Som udgangspunkt kan du finde EPD’er på dine materialer hos dine grossister, der er dog mange materialer, der endnu ikke er udarbejdet EPD’er for.
Hvis du er totalentreprenør på byggeriet, er det dit ansvar at der bliver udført en klimaberegning. Derfor skal du have helt styr på, at dine underentreprenører leverer de nødvendige data. Inden du melder byggeriet færdigt, skal der foreligge en LCA – ellers får du ikke en ibrugtagningstilladelse.
Hvis du har hoved-, stor- eller fagentreprisen, er det dit ansvar som bygherre at indsamle og aflevere den nødvendige dokumentation.
Som udførende håndværker har du ikke ansvaret for at dokumentere byggeriets klimapåvirkning, men du kan dog blive bedt om at levere data såsom mængder og materialetyper. Sørg derfor for at få de nødvendige oplysninger fra dine grossister.
Hos Bygningsreglementet.dk kan du finde en vejledning om bygningers klimapåvirkning. Du kan tilgå vejledningen her.
Vi har en masse nyheder, historier og tips, vi gerne vil dele med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi noget godt indhold din vej én gang om måneden.
Privatlivspolitik l Betingelser
De bedste beslutninger bliver truffet på baggrund af indsigt. Her er 10 spørgsmål, der kan afsløre, hvor godt du egentlig kender din forretning.
Hvis noget kan gøres smartere, er der en god chance for, at Christina allerede har fået øje på det. Som Product Owner er hun med til at udvikle og forbedre E-Komplet. Lær Christina at kende her.
Klimadokumentation behøver ikke være tungt. Med integrationen til Verarca bliver klimaregnskabet automatisk lavet ud fra dine data i E-Komplet – både på virksomheds- og sagsniveau. Læs mere her.
Håndværksanalysen 2025 afslører, hvor de mest succesfulde virksomheder skaber op til 165.000 kr. mere pr. medarbejder om året. Få indsigt i, hvad de gør anderledes.