Mød Kristian – vores nye studenterprogrammør

Vi har fået en ny frisk mand ind fra skolebænken fra Aalborg Universitet. Han hedder Kristian, og han er i fuld gang med at læse Software på 7. semester. Hos E-Komplet kommer han primært til at hjælpe det faste programmør-team med web-versionen.

Hvem er Kristian?

Vi er blevet endnu en solid Nordjyde rigere på kontoret. Kristian er nemlig en vaskeægte Aalborgenser, og har haft sin daglige omgang på Sofiendalskolen samt Hasseris Gymnasium i hans spæde år.

Udover at passe studierne og vandre gangene på Aalborg Universitet, så er Kristian utrolig glad for streamingtjenesten Netflix (og her er vi vist en del, som kan hoppe med på dén vogn). Især Suits og Community er de serier, som bliver diskuteret over frokosten lige p.t.. Når den ikke står på Netflix, så bliver der også kodet lidt i fritiden, og ellers er han, som enhver anden aalborgensisk studerende, altid klar på en bajer i gaden.

Et pudsigt tilfælde er faktisk, at Kristians to brødre begge har arbejdet sammen med vores support-stjerne, Lauris, og nu er det så Kristian, der står for skud. Det er så sandelig en lille verden.

Fun facts

Kristian er et stort konkurrencemenneske, og han kan få en konkurrence ud af stort set alt! Det var da også hans rank som Global Elite i Counter Strike Global Offensive, der imponerende til jobsamtalen (ifølge ham selv).

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på LinkedIn
Del på email
Del på mail

Seneste blogindlæg

Mød Christina – Vores nyeste supporter

Christina er for nyligt blevet en del af E-Komplet-teamet, hvor hun sidder klar på telefon og mail i supporten. Christina vil også snart være at finde på landevejen, når hun skal ud at sætte nye kunder i gang med E-Komplet. Byd varmt velkommen til hende.

Læs mere »