Mød E-Komplet

Mød John, der er vores nye mand i salgsafdelingen
John portræt

Vi har været så heldige at kunne byde velkommen til en ny kollega! John er forretningskonsulent på Sjælland, og du kan læse mere om ham og hans yderst positive indstilling til livet her.

Hvem er John?

John er 50 år og bor sammen med sin kæreste og deres to sammenbragte drenge på 17 år i et skønt rækkehus i Ølstykke.

Johns familie er en sporty en af slagsen, hvor alle giver den gas i Fitness World 3-5 gange om ugen. Derudover både løber og cykler han, enten alene eller sammen med sine venner. Når han ikke skal ud og bruge kræfter på motion, kan han godt lide at læse en bog om historie eller en selvbiografi. Det vigtigste krav til bogen er dog, at han skal blive klogere af at læse den. 

Udover motion og læsning bruger John også en del tid på “Enneagrammet”, som er et personprofilværktøj. Han har stor interesse for at forstå, hvorfor vi gør som vi gør, og på den måde lærer han både sig selv og sine medmennesker bedre at kende. 

Bred erfaring

John er oprindeligt uddannet cykelsmed, men har efterfølgende læst til merkonom med speciale i virksomheds- og nationaløkonomi. Siden har han arbejdet 16 år for motorcykelimportøren Vilh. Nellermann A/S, hvor han var Key Account Manager og stod med ansvaret for salg til forhandlere på Sjælland og Fyn. Han har derudover været ansat hos Würth Danmark som Area Manager med speciale i bilindretning. Hos Würth lavede han digitale tegninger til kunderne for at vise dem, hvordan det færdige produkt kunne se ud. Det var hovedsagligt værkstedsbiler, der skulle indrettes med hylder, skuffer, værktøj og alt hvad kunden ellers havde brug for.

Fun facts

John beskriver sig selv som loyal, troværdig og hjælpsom. Og skulle man have en dårlig dag, så er John den helt rette inspirationskilde. Han har nemlig valgt et positivt mindset og er derfor altid i godt humør. Som han siger, “lykke kommer indefra, og det er kun os selv, der kan skabe den”.

Bliv klogere på E-Komplet

Er du nysgerrig på at lære mere?
Camilla J portræt
Mød E-Komplet

Mød Camilla fra supporten

I 2023 var transfervinduet for bogholdere åbent på det helt rigtige tidspunkt. Camilla var på udkig efter nye arbejdsgange og vi manglede en økonomikyndig supporter. Handlen gik godt

Læs mere »

Vil du lære mere om vores team?

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Screen shot af planlægningsværktøj

Lær mere om vores skræddersyede IT-løsning til håndværkere!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få indsigt i, hvordan E-Komplet kan tage hånd om din virksomheds digitale behov.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

E-Komplet cloudløsning på PC