Mød Jackie – Softwareudvikler

Sig hej til Jackie  –  vores nyeste softwareudvikler på holdet. Jackie kommer blandt andet til primært at arbejde med E-Komplet app’en og web API’er.

Jackie flyttede fra Djævleøen til Aalborg for at uddanne sig inden for spil- og softwareudvikling. Han har tidligere arbejdet for Migatronic med alt lige fra web til integrerede systemer, og nu har vi så glæden af at have fået ham i hus hos os.

Hvad kan vi ellers fortælle om Jackie?

Siden udvandringen fra Sjælland har han slået sig ned i Aalborg øst. Fritiden bliver bl.a. brugt på at udvikle spil og tage til “game jams”. Når aktiviteterne skal være lidt “mindre” arbejdsrelaterede, så sidder han ved computeren og spiller eller streamer spil på Twitch eller Virtual Reality. Skal vi helt væk fra computeren, så nyder han at spille brætspil med venner, ellers så svømmer han og leger lidt med musik, grafisk design og videoredigering – der sker lidt af hvert. På klare nætter kan man også finde Jackie ude på Lars Tyndskids mark med et teleskop, da han altid har været fascineret af astronomi og rummet.

Fun fact: Han spillede engang Beat Saber, som til info for ikke-kendere er et Virtual Reality-spil, så længe at han havde ondt i skuldrene i 3 dage … Desuden har han fået overtalt en del i udviklerteamet om, at en dag imens IT-bossen (Stig) kigger den anden vej, så kan der måske forekomme et Snake, eller Space Invader spil i E-Komplet-app’en skjult et sted 😉

By |2019-05-01T15:40:41+00:0026. februar 2019|0 Kommentarer