Mød Christina – Vores nyeste supporter

Christina er for nyligt blevet en del af E-Komplet-teamet, hvor hun sidder klar på telefon og mail i supporten. Christina vil også snart være at finde på landevejen, når hun skal ud at sætte nye kunder i gang med E-Komplet. Byd varmt velkommen til hende.

Hvem er Christina?

Christina bor i Sabro ved Århus sammen med sin mand, deres 3 børn og deres hund.

Oprindelig er hun uddannet bygningsingeniør på Ingeniørhøjskolen i Århus, hvorefter hun har arbejdet en del år som rådgivende ingeniør. Christina har selv haft et godt indblik i byggebranchen, da hun har arbejdet som selvstændig i 12 år sammen med sin mand i et malerfirma. Her sad hun med primært med administration og drift. Før ansættelsen hos E-Komplet arbejdede hun med med support og opstart af kunder i sags- og administrationssystemer, så man må sige hun er godt inde i gamet.

I sin fritid nyder Christina at bruge tid med familien og gode venner. Desuden er hun bidt af en gal løber og tager gerne et halvmaraton i ny og næ (ligesom flere af folkene hos E-Komplet – man må sige, vi har nogle friske typer iblandt os). Derudover prioriterer hun gerne lange gåture med hunden, en god bog, et puslespil eller lidt strikning – gerne i sommerhuset på Mols.

Fun facts

Et fun fact om Christina er, at hun er glødende AGF-fan. Der begynder så småt at tegne sig et mønster af diverse fodboldklubber, som er repræsenteret i E-Komplets support. Der er dog (stadig) god stemning!

Vil du gerne møde de andre, som sidder bag skærmene hos E-Komplet? Mød hele teamet her.

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på LinkedIn
Del på email
Del på mail

Seneste blogindlæg